lidt om flugten

Fra min bog KRIGSKORRESPONDANCE lidt om flugten

Til forståelse, som vi have fremgået tidligere i bogen, var far heljøde mens mor ikke var jøde og mormor og morfar heller ikke. Advarslen til jøderne gik på, at også ikke jødiske hustruer skulle flygte med.

FRA BOGEN her sat i kursiv for citat:

Min far og mor fik beskeden om den forestående opsamling af alle 

danske jøder fra farmor Laura, der som nævnt havde fået beskeden direkte fra dronning Alexandrine. 

De konsulterede forskellige instanser for at høre, hvor risikoen ville være for mor, som ikke var jødisk, og alle steder var svaret, at der ville være en udtalt risiko for internering.

De talte også med min mormor og morfar som havde samme råd. Selv om de dermed måtte se deres elskede datter mormor og morfars eneste barn, min mor flygte og selvom mor tilmed netop havde født sit andet barn, min søster Lone, var rådet også fra dem, tag med.

At det har været rædselsfuldt for mor og far – mor var 23 år gammel, at skulle efterlade et spædbarn som Long og 3 årige Bent, har været tydeligt for mig altid.

Mor beskriver det i sin dagbog, som jeg er i besiddelse af 

Mor og far forlod hjemmet på Rypevej i Hellerup, og tog ned til deres venner Lorry og Astrid Feilberg som boede på en gård et sted på Sjælland. Af sikkerhedshensyn fik min far listet en stor vindueskarm af, og under den kunne lille en madras i skunken. Her opholdt min far sig om natten, hvor vindueskarmen blev lagt på igen.  Der må tydeligvis have været ganske stor frygt for at blive afsløret.

Jeg er ikke klar over hvor mor og far kom over til Sverige, men jeg har fået fortalt, at de måtte betale alt hvad de havde med sig af penge. Min far havde hævet alt han kunne, netop for at have noget at så imod med under flugten. Skipperen krævede helt enkelt at alle betalte det de kunne, og det var efter hvad far fortalte, 24.000 kroner, hvilket har været en stor formue i 1943.

Personlig kan jeg godt forstå skipperne som tog en meget stor risiko, men jeg kan også se, at de skippere der havde taget meget urimelige betalinger for disse transporter, efter krigen blev retsforfulgt at både politi og skattemyndigheder.

Selve sejladsen var en aften sejlads, og ude på sundet blev der tændt en lyskaster fra et tysk skib, men samtidigt tændte et svensk Marinefartøj sin projektør og pegede ud mod det tyske skib, der så slukkede sin projektør. De fik ved ankomsten til Sverige forklaret, at deres båd på det tidspunkt netop var kommet ind i svensk farvand.

Mere om hele bogen HER

Venlig hilsen 

John Hannover