OVERVEJ STÆRKT AT KØBE BOGEN STARTUP - SOM DÆKKER NOGENLUNDE ALT DU BEHØVER VIDE HVIS DU VIL VÆRE SELVSTÆNDIG ELLER ER NYSTARTET
Start her med hele indholdsfortegnelsen, og så får du gratis hele afsnittet om Grundliggende overvejelser, som appetitvækker:
Indledning og alt det grundliggende
Under 18 år
Valg af selskabsform
Personlig virksomhed
Virksomheds SkatteOrdningen VSO
Hobby virksomhed
IVS og ApS
Forskelle mellem IVS og ApS
Salg af anparter, ny partner ind i selskab
Ejeraftale
Løn eller udbytte i selskab
Stiftelse af virksomhed og selskab
Omdannelse, personlig virksomhed
Bank
Investor
Forretningsplan
Budget – drift og likviditet
Skat i virksomheder og selskaber
Skat på løn eller udbytte i et selskab
Moms
Regnskab – drift, status og afskrivninger
Bogføring – gode råd
Afskrivning af tab på kunder – skat og moms
Fradrag
A-kasse, dagpenge m.m.
Import fra uden for EU
Dropshipping
Varemærke, designbeskyttelse og patent
Konkurs, Insolvens, tvangsopløsning
Gældssanering
Lukke virksomhed
Lukke et selskab
Afslutning
GRUNDLÆGGENDE
OVERVEJELSER:
Dette
kapitel skal give dig grundlæggende viden, om at stifte og drive selskab, men
alle de vigtige punkter har siden deres helt eget kapitel, som du bør
gennemlæse siden.
Her får du blot en god smagsprøve
og forståelse for en række af de overvejelser, du skal igennem. Se det som en
hurtig gennemgang for de lidt ”utålmodige”.
Alt det, som kan kræve mere
gennemgang, er siden gennemgået i helt egne kapitler for alle væsentlige
punkter, så læn dig bare godt tilbage, og betragt dette som en indledning der
skal give dig helt grundlæggende basisforståelse.
-------------
Danmark
regnes for et af de lande, det er lettest at stifte og drive virksomhed i.
Årsagerne er mange.
Alle
over 18 kan uden omkostninger stifte personlig virksomhed – og for ganske små
omkostninger, stifte selskab.
Er
man ikke fyldt 18, må man ikke drive noget som virksomhed, heller ikke uden
registrering. Det skyldes værgelov og selve det forhold, at man jo ikke kan
indgå bindende aftaler. Der kan søges dispensation, og der er flere andre
muligheder, som er gennemgået siden i eget kapitel om virksomhed hvis man er
under 18.
Inden
man stifter firma, skal man igennem nogle beslutninger og gennemgå nogle
tanker:
HVAD VIL JEG?
Overraskende
ofte ser man på Facebook og i fora spørgsmål som: ” Jeg vil være selvstændig – hvad skal jeg lave?”
Det
er en lidt underlig indgang til hele det at ville være selvstændig.
Der
er vel ikke noget galt ved at ville vælge det selvstændige, fordi man ikke kan
finde på andet, men det er nok sjældent en lykkelig indgangsvinkel.
Man
behøves ikke elske præcis det emne man vælger som selvstændig, men det skader ikke
motivationen, hvis man gør det. At man ikke nødvendigvis skal elske alt omkring
ens virksomhed, kan jo illustreres en del ved, at der findes lykkelige
selvstændige bedemænd, kloakmestre og skorstensfejere.
Der
er folk, der måske beskæftiger sig med noget, som de fleste ikke umiddelbart ville
finde var sjovt, men disse mennesker har en anden meget vigtig
iværksætteregenskab: De kan sætte professionel stolthed øverst, efter et motto
om, at hvis ”noget er værd at gøre, så er
det også værd at gøre godt”
Det
er for mig at se noget af det vigtigste som en iværksætter kan gøre sig klart.
Uanset
hvad man vælger, vil der være op og nedture. Ting der er sjovt i begyndelsen,
men ikke nødvendigvis er lige så sjovt efter et par år. Det er her evnen til at
bide sig fast får iværksætteriet til
at holde.
Jeg
vil dog altid som udgangspunkt råde til, at man kaster sig ud i noget, som har
ens interesse, det vil ofte gøre opstarten lettere.
Omvendt
skal man så passe på, at man så ikke bare ender med at flyde med strømmen, og
måske vælger efter det man hører vennerne tale om, eller noget man tror, man
bliver verdensmand på over en nat.
Eksempler
på noget der kan gå galt er f.eks., når rigtigt mange samtidigt kaster sig over
”webshop” med telefon-covers og lignende gadges fra billige Kina-leverandører.
Det
kan virke som en fin ”shop”, som alle vennerne sikkert gerne ville være kunder
i, men virkeligheden kan let være, at der er mange dårlige varer med
reklamationer til følge, og så vil der også ofte være nogle meget store
spillere, som allerede køber ind for store summer, og dermed har lave
indkøbspriser, som man kan have meget svært ved at konkurrere imod.
Det, som ved første tanke, kan virke så oplagt og smart, er måske alligevel, når alt
kommer til stykket, slet ikke det rigtige valg.
Du
må også gerne tænke ud af boksen. Find et område, hvor du måske kan se, at
markedet ikke allerede er oversvømmet. Det kunne være noget du måske selv har
savnet på markedet, eller noget du har set i andre lande.
Det
kan godt være, at der så ikke allerede fra første dag står helt så mange kunder
klar på spring, men omvendt kan du måske bygge dit eget marked op, lige så
stille og roligt.
Træk
på dit netværk, og skab nye netværk, brug sociale tjenester, Facebook, google+ LinkedIn og andre. Overvej
en egen blog, hvor du kan fornemme, om der er interesse for dine tanker, inden
du går i gang.
BAGLANDET:
Få
familien til at støtte dine planer. Du vil behøve en stærk opbakning fra din
familie, specielt den nærmeste familie. Både forståelse for, at pengene ikke
kommer ind med samme regelmæssighed som en fast månedsløn giver, og i mange fald
også forståelse af, at du er nødt til at bruge både mange timer, og dedikere
mange tanker, på dit selvstændige projekt.
MANGE VIL GERNE HAVE EN
MAKKER ELLER INVESTOR MED FRA START:
Det
kan sagtens være en god ide ikke at være helt alene om et nyt projekt, men
risikoen er også stor for, at det viser sig, at den person, som du har det godt
med som ven, alligevel ikke passer til at samarbejde med dig om noget rigtigt
seriøst.
Jeg
oplever mange skole- eller studiekammerater, som starter et eller andet projekt
op, og som ikke alene kører hurtigt død i projektet, men som samtidigt mister
et godt venskab på det.
Specielt
den her med, at DU har fået en super idé til en app som kan revolutionere
verden, og nu bare skal have en IT kyndig programmør til at lave alt arbejdet -
mod at I så deler alt fremover, har ofte rigtigt dårlige fremtidsudsigter. Den
der skal arbejde hårdt for projektet, kan let køre træt i, at den anden står
med mindst lige så stor ejerandel, bare fordi det var der idéen kom fra.
Det
må slås fast, at det er meget vanskeligt at få en makker eller tilmed en investor
interesseret i ens projekt, så længe det udelukkende er på idé-plan.
Idéer
er vanskelige at finansiere. Det vil være langt lettere, hvis du viser, at du
selv kan føre en idé ud over rampen.
Det
er fint, at et par samarbejdspartnere kan hver sine ting, men det holder meget
sjældent, hvis det du byder ind med mest er en god idé, og det som en makker så
skal byde ind med, er enten en masse hårdt arbejde, eller – en større sum
penge.
Mange
vil også så hurtigt i gang, at de reelt ikke har penge til at klare en opstarts periode. Så kommer tanken om at finde en ”investor” hurtig på banen.
Banker
er ikke lette at have med at gøre for start-up virksomheder. De kræver
sikkerhed og kan have svært ved at gennemskue det geniale i nye projekter.
Man
skal så bare være forberedt på, at investorer i sagens natur er dyrere end
almindelig bankfinansiering. Det skyldes, at investorer oftest er parate til at
løbe en noget større risiko, end man ville forvente fra en bank.
Det
er derfor meget vigtigt, at man nøje overvejer, om man vil betale ganske meget
i rente – eller selvbestemmelse, for at få en investor med i projekt, og ofte
risikere at miste en del af ejerskabet.
Du
kan let være bedre stillet ved at indstille dig på, at det kan tage tid for
forretningen at vokse sig stor, og at du måske skal have anden indtægt ved
siden af, imod til gengæld selv at være ”herre i eget hus”.
Det
betyder ikke, at du på forhånd skal vende dig helt bort fra investorer, absolut
ikke, blot skal du være meget velforberedt og velovervejet, inden investorer
søges. Kapitlet om investorer – mange forskellige former for investering,
crowdfunding mm kan findes fra side 65
UNDERSØG DIT MARKED:
Start
med at undersøg markedet så grundigt du kan. Gå internettet i gennem for alle mulige
shops eller produktioner der leverer noget der kan sammenlignes med det du vil
i gang med.
Notér
priser, kvaliteter, leveringsbetingelser og leveringstider ned.
Prøv
så selv at hente priser hjem. Det kan være lidt vanskeligt at få tilbud ud at
store leverandører - uden at have et CVR nummer som firma bag sig, og hvis det
er varer fra uden for EU, så er der krav om importregistrering, selv for noget
som simpeLt som at få prøver hjem, så det kan være en forudsætning, at du,
inden du går i gang, får stiftet et firma og opnår et CVR nummer.
Prøv
så med nogle simple kalkulationer at beregne hvad du nu kan tjene på varen. Indkøbsprisen
+ evt. told og fragt og alle andre omkostninger + din fortjeneste – og se så,
om du rammer en salgspris, der ligger op ad de firmaer du skal kunne konkurrere
med.
Overvej
også, om du tror du kan give en helt anden service end de kan, eller på anden
måde stå stærkt nok i konkurrencen.
Se
så hvor mange stk. du rent faktisk skal forvente at sælge, før du kan leve af
det. Tænk på, at der skal omsættes rigtigt meget, før du har f.eks. 280.000 kr.
før skat i overskud, og først der, tjener du formentlig bare en minimumsløn.
Mange
vil tænke, at ”Jeg skal da ikke have så
meget, jeg bor alene og billigt” men det er alligevel smart i alle fald at
tænke så langt frem, at man har gjort sig overvejelser om, hvordan det man
kaster sig ud i, skal kunne give bare hvad der svarer til det laveste
almindelige lønniveau.
Hvis
”leve af det” betyder bare 280.000
før skat til en selv, så vil man, efter vareforbrug og andre omkostninger ofte skulle sælge for langt
mere end ½ million kroner, før det er muligt at have de 280.000 kr. før skat
til sig selv.
HOBBY-START vil være noget
mange tænker i.
Her
skal man ikke leve af det, men faktisk bare som minimum ikke sætte penge til.
Det kan jo så køres sammen med studium eller fast arbejde.
Selv
sådanne små virksomheder skal betale skat af al fortjeneste, og hvis målet er,
at man en dag vil leve af firmaet, så må man fra starten gennem den sure
beregning af, hvor meget skal jeg omsætte før jeg kan leve af det.
Mange
tror, at hobbyvirksomhed er en særlig virksomhedsform, og at der er
penge at tjene, helt uden skat og moms. Der findes ikke en virksomhedsform der
hedder hobbyvirksomhed. Det er en skatteform og – man skal betale skat af alt
man tjener, lige fra den første krone, også ved indtjening i hobbyvirksomheder.
Se
særligt afsnit side 38 om begrebet - hobbyvirksomhed.
SÆLGE VARER ELLER
TJENESTER:
Varer
er alt det fysiske man kan røre ved, mens alt der består af en tjeneste der
ydes, f.eks. en håndværkertjeneste, eller salg af elektroniske gadges og
services og alt det som kan downloades, er ydelser.
Det
er helt klart, at der umiddelbart er langt mere risiko ved at sælge varer, end
ved at sælge tjenester og ydelser. Varer
kan ende med at ligge usolgt på lageret og, der kan være garantier og
returneringer fra kunder.
Tjeneste
/ ydelser, hvor man udfører arbejde for andre, kræver ofte ikke kapital til
råvarer, men der kan stadigt være garantier der skal opfyldes.
Netop
spørgsmålet, om du vil beskæftige dig med varer eller tjenester, vil ofte være
ret afgørende, når du skal beslutte dig for hvilken firmaform du skal vælge.
FIRMAFORM:
Dette
er en meget afgørende beslutning. Der er stor forskel på, om man vil have
virksomhed som man hæfter personlig i, men til gengæld har rigtigt mange andre
fordele ved, - eller om man vil have selskab, som generelt fritager for
personlig hæftelse.
Hvilken
form man vælger, virksomhed eller selskab vil bero på mange ting.
Hæftelsen:
Hvor stor risiko har man? Stor risiko,
så taler en del for selskab.
Ofte
kan risiko dog aftalemæssigt begrænses, lige som man jo også selv ofte er herre
over gældsætning. Mener man, at det projekt man skal i gang giver en lille
risiko, så er der meget, der kan tale for personlig virksomhed.
Kan
man forudse en lidt større risiko, så er selskabet det oplagte valg.
Også
hvis man forventer at ville tage partnere ind, eller sælge dele af firmaet, så
taler rigtigt meget for at starte i selskabsform
Jeg
tager det med her som et af de første punkter for, at du skal være klar over,
at det er en meget afgørende beslutning, men det er så kompliceret, at dette
har sit helt eget kapitel – virksomhed eller selskab på side 30.
FORRETNINGSPLAN:
Det er
moderne og smart med ord som – som just
f*ucking do it – og ”spring ud –
eksekvering er konge”.
Der er
også meget sandt i det. Idéer der bare ligger på et tegnebræt fører jo ikke til
virksomhed, men omvendt skal man også gøre sig klart, at meget få rent faktisk
får succes, ved helt at springe en forretningsplan over.
Jeg
holder med om, at en idé som sådan ikke er det store værd før den udføres, men
det forhindrer ikke, at man lige sætter sig ned, og tænker tingene igennem.
En forretningsplan
er ikke noget man laver for sin banks skyld, selv om det ofte kan være nyttigt
at have en plan at fremlægge dér. Det er først og fremmest for ens egen skyld,
man skal udarbejde en forretningsplan.
Den
vil meget sjældent holde, og skal ikke være en spændetrøje, men den skal være
med til at holde lidt fokus på målet, og man kan sagtens løbende ændre til plan
1, 2 og 3 - men gem alle de originale planer.
Det er
ikke et ”videnskabeligt værk”. Tværtimod vil det meste i en god forretningsplan
være helt almindelig sund fornuft.
Basis
er lidt i stil med: Hvem er jeg? Hvad
vil jeg og hvor vil jeg hen? Hvordan skal jeg komme derhen? Og hvornår har jeg
planer om at komme frem?
Forretningsplaner
i større detalje vil du finde i helt eget kapitel – forretningsplan på side 73
BUDGET:
Et
budget er vigtigt at have. Uanset man skal stifte noget stort eller småt, er
det vigtigt, at man inden man går i gang, kontrollerer, om man nu også har de
penge der skal til. Ofte vil der være en del udgifter i en længere
startperiode, inden der kommer indtægter.
Her er
det netop så vigtigt med et budget, der kan sikre en imod grimme overraskelser.
Alt for mange nystartede, går ned på slet ikke at lave budget.
Det
behøver igen ikke være raketvidenskab. Det er oplagt, at de fleste vil tænke:
Hvordan i al verden skal jeg vide hvor meget jeg vil sælge eller tjene.
Svaret
er, at det ved man som regel heller ikke, og så må man lave et budget med så
lave omkostninger som muligt, og se om DET er nok til, at selv den laveste
forventning om indtægter, kan få det til at løbe rundt.
Kan
det ikke det ud fra et overskueligt tidsforløb – ja så er den jo gal.
Det er
oplagt nok, at der altid vil være en del usikkerhed, men hvis man forholder sig
realistisk til evt. forventede indtægter, så vil man normalt godt kunne
frembringe et fornuftigt budget.
Ofte
vil man være nødt til selv at kunne finansiere sit eget liv uden indtægter, i
en opstartsperiode, det er nok noget af det, alt for mange vælger at overse.
Budget
og likviditetsbudget i større detalje vil du finde i helt eget kapitel – Budget
på side 80.
SKAT:
Skat
er noget alle skal betale. Der er ikke nogen undergrænse og ingen omsætning der
er for lav til at man skal beskattes af et overskud. Skat betaler man af sit
overskud lige fra den første krone.
Alle
penge man skal kunne bruge frit på sig selv, vil inden man har dem i hånden,
helt overordnet være beskattet med en procent der svarer helt til den man
betaler ved arbejdsindkomst.
I
almindelig personlig virksomhed der ikke benytter Virksomheds Skatte Ordningen
– VSO – betaler man skat af virksomhedens overskud, helt uanset man hæver penge
eller skyder penge ind.
Hvis
man ikke vil hæve hele virksomhedens overskud til sig selv, så kan man i
personlig virksomhed, benytte Virksomheds Skatte Ordningen – VSO. VSO gør det
muligt for ejere af personlig varsomhed, at betale en foreløbig skat af alt der
ikke hæves personlig, svarende til selskabsskat i selskaber.
Den er som beskrevet andetsteds ganske kompliceret, og for de fleste vil det være nødvendigt med revisorhjælp. Se mere om dette i selve afsnittet om Virksomhedsskatteordningen VSO på side 34.
Den er som beskrevet andetsteds ganske kompliceret, og for de fleste vil det være nødvendigt med revisorhjælp. Se mere om dette i selve afsnittet om Virksomhedsskatteordningen VSO på side 34.
I
selskaber udbetaler man løn, også til sig selv som ejer, og lønnen beskattes
som personskat – mens den del man ikke hæver som løn, beskattes med selskabskat
på 22 % (2016).
Det er langt fra så oplagt som det lyder, at det altid er en fordel at undgå personlig beskatning. Ofte vil det være en fordel, blot at modtage det man kan, og betale almindeligt bundskat.
Det er langt fra så oplagt som det lyder, at det altid er en fordel at undgå personlig beskatning. Ofte vil det være en fordel, blot at modtage det man kan, og betale almindeligt bundskat.
Der er
ikke nogle egentlige beskatningsforskelle mellem det man betaler i skat af
personlig indkomst som lønmodtager, og det man betaler som ”firmaejer” samlet
set over tid.
I
firmaer kan skat ofte delvist udskydes, men i sidste ende, med mindre man har
lommer i ligklæderne, ender skattefar med at få sin andel.
Skat i
større detaljer, inkl. udbytteskat og andet relevant, vil du finde i helt eget
kapitel – skat på side 84
MOMS:
Momspligt
opstår, som det så smukt er beskrevet i loven: I det øjeblik det er åbenlyst at ens omsætning vil overstige 50.000
kr. på enhver 12 mdr. periode frem og tilbage.
En
ofte gentaget misforståelse er brugen af ordet ”indtjening” af folk der konstaterer,
de ikke behøver moms, fordi de ikke regner med at tjene mere end xxx.
Det er
ikke indtjening, men omsætning som
er afgørende. Omsætning er som udgangspunkt lig med salg.
Man
kan godt vælge at vente med at momsregistrere sig, til man ser, at man rent
faktisk vil komme over grænsen på 50.000 kr. men det er ikke en bundgrænse.
Det er
- når det er åbenlyst man vil komme over
50.000 kr. på en hver 12 mdr. periode frem eller tilbage, at man skal
registrere sig.
Gør
man ikke det, kan man pålægges moms af al den omsætning man havde inden man
registrerede sig, og tilmed et tilsvarende beløb oven i som bod.
Man må
gerne frivilligt momsregistrere sig uanset lav omsætning.
Er man
ikke momsregistreret, må man ikke trække købsmoms fra og ikke lægge salgsmoms
på sine priser.
Er man
momsregistreret, må man trække dansk købsmoms fra alle sine indkøb og slipper
også for udgift til moms ved f.eks. import. Til gengæld skal man lægge moms på
alle salgspriser til danske kunder.
Der er
meget mere om moms i større detalje i helt eget kapitel – moms på side 91.
REGNSKAB:
Uanset
virksomhedsform – ja sågar selv hvis man driver virksomhed uden registrering,
skal man føre regnskab over alle indtægter og udgifter, og man skal betale skat
af sit overskud.
Virksomheder
– de personlige - skal føre regnskab efter bogføringsloven, mens selskaber som
IVS og ApS - derudover skal følge ”årsregnskabsloven”
VIRKSOMHEDER omfatter personlige virksomheder og kendes under formerne Enkeltmandsvirksomhed, Personlig Mindre Virksomhed PMV og Interessentskaber I/S.
De hører alle til i regnskabsklasse A og er
ikke omfattet af revisorpligt ligesom deres årsregnskab ikke skal
offentligøres.
Alle mindre SELSKABER som IVS og ApS hører til regnskabsklasse B og de er
forpligtede til at offentligøre årsregnskabet.
Der
findes i dag rigtigt mange gode regnskabsprogrammer, lige fra det helt gratis www.dinero.dk,
som også findes i en fin betalings ”plus” version, til Billy eller E-conomic,
for bare at nævne nogle få. Et sådan
regnskabsprogram skal du vælge at bruge. Drop alt om håndskrevne regnskaber
eller Excel.
Jeg
har udgivet en e-bog og paperback, ”Introduktion til regnskab”, http://jh-e-books.blogspot.dk/2015/11/regnskab.html som vil kunne hjælpe dig, men du kan også
overveje, at finde en ”online-bogholder” som for forholdsvis små penge, kan
klare et let regnskab.
Du
finder mere om regnskab gennemgået i kapitlet Regnskab på side 96.
UNDER 18 ÅR
Man må ikke drive noget i virksomhedsform,
med mindre man enten er 18 år eller har fået dispensation fra statsamtet til at
drive virksomhed.
Det skyldes, at man jo ikke kan drages til
ansvar for aftaler og i sagens natur, må både kunder og leverandører forvente,
at de personer de handler med, kan indgå forpligtende aftaler.
Det vil også være umuligt at få en aftale med
en bank, en konto til erhvervsbrug og en betalingsløsning, hvis man ikke er 18
år og har et CVR virksomhedsnummer.
Er man under 18 år, så findes der muligheden
for dispensation ved at ens forældre/værge påtager sig ansvaret, indtil man er
18 år. Det gives kun til personlig virksomhed og ansøgning sker til
”statsamtet”.
En anden mulighed er, at få en person over 18
til at stifte et selskab, og sælge anparterne til den der ikke er 18 år.
Derved vil den ikke myndige kunne være ejer
af selskabet, men som direktør skal der være en person over 18 år tilknyttet.
Meget mere om disse muligheder og reglen om,
at man ikke må drive firma som umyndig sammen med løsningsforslag i kapitlet
”Under 18 år” på side 22.
A-KASSE OG DAGPENGESAMMENHÆNG:
Hvis du
vil være selvstændig, så skal du huske at orientere din A-kasse om, at du nu
driver firma som selvstændigt.
Du bør i
din a-kasse blive overflyttet til at stå som selvstændig eller
deltidsselvstændig, og du skal undersøge hos dem, hvordan du er beskyttet ved
arbejdsløshed. Et godt råd kan være at tale med A-kasser specielt for
selvstændige så som ASE eller DANA, for at høre om de mere fleksibelt beskytter
dig.
Også hvis du har fast arbejde, skal A kassen
have besked om, at du også er selvstændig for at de kan have deres registreringer
på plads.
Om det er en god idé, at være i A-kasse, og
lidt mere om reglerne for A-kasse i kapitlet ”A-kasse på side 123.
BANK:
Det
er i personlig virksomhed muligt at anvende en personlig bankkonto til firmaet
MEN - man skal have banken til at acceptere, at ens CVR nr. bliver tilknyttet
en sådan personlig konto, som ”NemKonto” – da dette er et lovkrav.
Det
vil ofte kunne betyde, at banken vil kræve, at man så opretter en egentlig
erhvevskonto.
Selskaber
skal oprette en egentlig erhvervskonto, da man i selskaber ikke må blande
personlig økonomi ind.
Meget
mere om hvordan man får god kontakt med banken, og hvilke krav man skal
forvente at blive møde med i kapitlet ”Bank” på side 61.
STIFTELSE:
Man
stifter både virksomhed og/eller selskab hos Erhvervsstyrelsen - på virk.dk i DETTE LINK:
Skulle
linket være ændret så kan du bare google,
stift virksomhed, så dukker det du behøver op.
Du
skal som tidligere nævnt, have besluttet dig til hvilken form, virksomhed eller
selskab, du vil stifte, og så guides du som udgangspunkt igennem stiftelsen
relativt let.
Du
skal altid til en ny førstegangsstiftelse benytte din personlige nemID.
Virksomheder
er lettest selv at stifte og der er ikke gebyr for disse.
Selskaber,
som er selvstændige juridiske enheder, er mere komplicerede, og kræver
forudgående mere arbejde og upload af generalforsamlinger med mere. Der er også
et mindre gebyr for at stifte selskab, i skrivende stund 670 kr.
Når
du føler dig klar til at stifte, så starter du med at læse kapitlet om netop
stiftelse – og det finde du startende på side 54.
Slut på alle de
grundlæggende overvejelser, og lad mig så gennemgå tingene dybere.
(OG DET ER SÅ HER DU MÅ KØBE BOGEN HVIS DU VIL LÆSE ALLE GULDKORNENE 😅
Du kan i øvrigt finde alle mine andre bøger her også, med link til både e-bogs versionerne og paperback eller hardcover versioner - værsgo at klikke HER