Fra min bog - Krigskorrespondance (link til bogen her hvis mere interesse)- som omhandler mine forældres flugt til Sverige fra oktober 1943 til maj 1945.
Til forståelse kan jeg kort fortællem at mine forældre, jødisk far og ikke jødisk mor, måtte flygte til Sverige, og efterlade sig bl.a en helt nyfødt pige der endnu ikke var kommet fra fødeklinikken. Mormor og morfar flyttede ud i mine forældres hus, og tog sig så bla.a. af min søster Lone - da de turde tage hende ud fra fødeklinikken. Det betød så desværre også, at mormor, der var alene med Lone den dag, ikke turde åbne kælderdøren da en modstandsmand bankede på, på flugt fra tyskerne. Hun turde ikke risikere de kom med ind, og opdagede min søster. Her er afsnittet fra bogen:
Desværre er der også en
tragedie under mormor og morfars ophold på Rypevej.
Der opstod en
situation, som jeg ved plagede dem begge efter krigen.
Ganske kort inden krigens slutning,
måtte mormor afvise en modstandsmand der søgte skjul på Rypevej.
Modstandsmanden
bankede på kælderdøren og ville skjules. Han fortalte, at der var tyskere i
hælene på ham. Mormor turde ikke åbne, da hun jo stod med Lone og store
forklaringsproblemer, dersom tyskere trængte ind.
Mormor bad ham prøve et andet sted på
vejen, og han løb væk.
Historien kan bla.a.
læses på lokalhistorier Gentofte som
beskrevet af Dines Bogø.
Den 20 marts 1945 var
tre modstandsfolk kørt på cykel ud for at hente våben i Ordrup.
Gruppen bestod af
gruppelederen Jørgen Borchost stud. jur., Poul Nielsen maskinlærling hos Atlas
og Jens Thomsen, en yngre student.
Ved togviadukten på
Bernstoffsvej, lige ved Bernstoffsvejens station, bemærkede de tre, at en bil
fulgte meget langsomt efter dem. Fra bilen råbtes stop, og da de tre lagde an
til at flygte, blev der affyret skud mod dem.
De delte sig derfor som
aftalt. Poul Nielsen og Jørgen Borchorst forsatte på cykel ned af Rågevej. Poul
Nielsen blev ramt i foden af skud, men de to klarede sig fri.
Her har han tydeligvis
søgt ind i huse, eller i alle fald i Rypevej 4. Derfra er han forsat over til
Løvsangervej 4, nogle få haver borte.
Forfølgerne viste sig siden at være medlemmer
af den såkaldte ”Brøndum gruppe” som bestod af ca. 40 mand, hvoraf halvdelen
var danske medløbere. Gruppen udførte fra slutningen af 1943 og frem til
befrielsen i nærheden af 100 drab. Herudover udførte de andre drabsforsøg,
togattentater og sprængninger af bygninger hvorved mange blev sårede, og en del
omkom.
Jens Thomsen nåede frem til villaen
Løvsangervej 4. Her smed Brøndum folkene en eller flere håndgranater mod
villaen, og truede ejeren, Købmand Frederik Levison og hans hustru med, at
villaen ville blive sprængt i luften.
Jens Thomsen hørte råbene og truslerne
og valgte at komme ud og overgive sig.
På vej ud til Brøndum
gruppens bil, blev han beskudt bagfra, og ramt bl.a. i højre tinding, og han
faldt død om i haven.
Tyskerne begravede
hastigt Jens Thomsen i Ryvangen. Her blev stedet fundet i juni 1945.
Jens
Thomsen blev endeligt genbegravet den 29. august 1945 i mindelunden, ved siden
af sin første gruppeleder, Ejler Hurtigkarl, som blev dræbt i kamp 17. januar
1945.
Dette billede fra Google earth visen den korte afstand mellem Rypevej 4 - nederst i billedet, og Løvsangervej 3, hvor drabet på modstandsmanden fandt sted:
Venlig hilsen
John Hannover
John Hannover