Opstartsbøger

STARTUP SOM LINK 

Den komplette iværksætter bibel. Alle virksomhedsformer samt selskaberne IVS og ApS er gennemgået fra stiftelse til evt. lukning. Skat, moms, regnskab, supervigtige huskelister, faste omkostninger, baglandet, bank, investor og en mængde anden inspiration, i letlæst form

PERSONLIG VIRKSOMHED SOM LINK
Grundig letlæst gennemgang af personlig virksomhed, fra opstart - via drift til evt. lukning 

Den dækker over Enkeltmandsvirksomhed - PMV og Interessentskab I/S

IVS SOM LINK 

IVS. 2. udgave af denne bog indeholder langt mere detaljeret om stiftelse, indskydelse af kapital samt andet nyt materiale. Den helt komplette bog for alle der vil stifte, eller allerede driver iværksætterselskab

ApS SOM LINK
Den komplette bog om ApS som kapitalselskab. Det svære valg, personlig virksomhed, IVS eller nu ApS. Stiftelse i detaljer, holding godt gennemgået, skat, moms, forpligtelser, huskelister der kan forhindre mange vanskeligheder og i det hele taget, inspiration til alle der vil stifte, eller allerede driver et anpartsselskab. Danmarks nok mest komplette bog om ApS


GRUNDBOG FOR DIG DER VIL VÆRE IVÆRKSÆTTER - E-PUB BOG
E-Pub formatet til alle boglæser, tablets og smart-phones -. dækker alt det en ny iværksætter skal vide - hele vejen rundt fra stiftelse, skat, moms, regnskab og alt det andet du skal vide, beskrevet så det er forståeligt for alle der vil igang som iværksættere, 

I ALLE LINKS KAN DU SE INDHOLDSFORTEGNELSEN INDEN DU SKAL BESLUTTE DIG.

Duckwitz

Den 28. september 1943 fortalte Hitlers højre hånd i Danmark den rigsbefuldmægtigede Werner Best til sin højre hånd, den tyske skibsfartsattache G F Duckwitz, at aktionen, hvor jøderne skulle interneres, skulle finde sted mellem den 1. og 2. oktober.

Datoen var utvivlsomt valgt ud fra, at det var en fredag aften som for jøderne er shabbat og samtidigt var det Rosh Hashanah, jødisk nytår. Dermed kunne man forvente at jøderne ville være hjemme om aftenen og dermed relativt nemme at samle op.

G. F Duckwitz var absolut ikke tilhænger af Hitler. Faktisk var han, uden at blive opdaget, lidt involveret i attentatet mod Hitler i 1944.

G. F Duckwitz valgte helt enkelt at lække informationen til formanden for socialdemokratiet Hans Hedtoft.  Hans Hedtoft informerede kongehuset og beskeden gik videre til den danske modstandsbevægelse og til det jødiske samfund. 

Herfra gik det stærkt med at informere jøderne bredt, om den kommende fare.

Overrabbiner Marcus Melchior sagde direkte i sin tale i synagogen ved Rosh Hashanah den 29. september, at han måtte råde alle jøder til at holde sig borte fra hjemmet og i stedet omgående søge i skjul, og videre til Sverige.

G. F Duckwitz rejste på eget initiativ til Stockholm, hvor han fik foretræde for statsminister Per Albin Hansson. Der fik Duckwitz underhåndsaccept fra Sverige om, at man dér ville give de danske jøder opholdstilladelse.

Duckwitz boede under krigen, og igen senere, da han fra 1955 til 1958 var Vesttysklands ambassadør i Danmark, i Frieboeshvile i Lyngby, hvor byhistorisk samling for Lyngby Tårbæk kommune i dag har hjemme, og hvor der sidder en mindeplade for G.F. Duckwitz.

Sent i september 1943 var tysk politi allerede ankommet til Danmark, lige som de transportskibe der skulle transportere de ca. 7.000 danske jøder til Tyskland, allerede lå klar i havnen.

Den 1. oktober sendte den danske konge en meddelelse til den tyske rigsbefuldmægtigede, Werner Best, hvor kongen beskrev, at han var blevet gjort bekendt med, at man fra tysk side snart ville tage yderligere ”skridt” imod de danske jøder. 

Kongen advarede om konsekvenserne for det fremtidige forhold mellem Danmark og Tyskland, hvis der blev indført særforanstaltninger imod en gruppe mennesker, der i mere end 100 år havde nydt fulde borgerlige rettigheder i Danmark.

Takket være de tidlige advarsler og en meget kort reaktionstid fra de danske jøders side, sammen med stor folkelig opbakning om hjælp til at flygte, kom langt de fleste danske jøder ud af landet.

Omkring 450 danske jøder, eller ca. 7 % af de danske jøder kom ikke i sikkerhed. De blev fanget og sat på skibene i Københavns Havn.

Formentlig grundet dansk pres og ”samarbejdspolitikken”, blev de danske jøder dog behandlet ganske meget bedre end jøderne i andre lande. De blev ikke sendt til tilintetgørelseslejre men forblev i Theresienstadt i det gamle Tjekkoslovakiet. Theresienstadt havde f.eks. ikke gaskamre.

Jøderne fik også dér hjælp fra Dansk Røde Kors i form af hjælpepakker, og ”blot” 51 jøder, hovedsageligt ældre og syge, overlevede ikke Theresienstadt. Blandt de tilfangetagne var bla.a ca. 30 jøder fra det jødiske plejehjem i København, heraf en kvinde på 102 år, som blev sendt til Theresienstadt.

De ca. 400 tilbageværende blev overbragt til grev Folke Bernadotte fra Svensk Røde Kors og fragtet i sikkerhed i Danmark.

----------------------

Afsnit ra bogen KRIGSKORRESPONDANCE

GRUNDBOG til dig der vil være selvstændig

Grundbog til dig der vil være Selvstændig er EN bog der samler AL den viden du behøver som selvstændig, helt uanset du vil stifte personlig virksomhed, PMV, I/S eller selskab som IVS og ApS.

Alt lige fra stiftelsen i klare forståelige detaljer, til regnskab, skat, moms og rigtigt meget andet, forklaret så det kan forstås, netop af dig - det vil være selvstændig, eller måske for nyligt er sprunget ud livet som selvstændig iværksætter, men lige vil have det hele på plads

Bogen er nu udgivet som Epub bog = i et e-bogs format der passer til alle boglæsere, tablets, ipads, android, telefoner mm.

DU KAN KØBE BOGEN HER - KLIK PÅ BILLEDET FOR MERE

Her i YOUTUBE link forklarer jeg mere om bogen

Indholdsfortegnelse:

1. Kolofon - forbehold
2. Indledning
3. Drømmen Er den realistisk?
4. Hvornår skal man stifte virksomhed
5. Personlig virksomhed eller selskab?
6. Hobby virksomhed
7. Stiftelse hvordan?
8. Skat
9. Moms
10. Køb af aktiver inden stiftelsen:
11. Regnskab gode råd til dig der selv vil bogføre
12. Aftaler
13. Bank
14. Lukke personlig virksomhed
15. Lukke et selskab
16. Afslutning

Du kan naturligvis også få mine iværksætter bøger som e-bog i PDF format og som paperback eller hard-cover med mange titler der dækker iværksætteri bredt

Du finder meget mere om de øvrige bøger HER I LINK

God læsning  John Hannover

lidt om flugten

Fra min bog KRIGSKORRESPONDANCE lidt om flugten

Til forståelse, som vi have fremgået tidligere i bogen, var far heljøde mens mor ikke var jøde og mormor og morfar heller ikke. Advarslen til jøderne gik på, at også ikke jødiske hustruer skulle flygte med.

FRA BOGEN her sat i kursiv for citat:

Min far og mor fik beskeden om den forestående opsamling af alle 

danske jøder fra farmor Laura, der som nævnt havde fået beskeden direkte fra dronning Alexandrine. 

De konsulterede forskellige instanser for at høre, hvor risikoen ville være for mor, som ikke var jødisk, og alle steder var svaret, at der ville være en udtalt risiko for internering.

De talte også med min mormor og morfar som havde samme råd. Selv om de dermed måtte se deres elskede datter mormor og morfars eneste barn, min mor flygte og selvom mor tilmed netop havde født sit andet barn, min søster Lone, var rådet også fra dem, tag med.

At det har været rædselsfuldt for mor og far – mor var 23 år gammel, at skulle efterlade et spædbarn som Long og 3 årige Bent, har været tydeligt for mig altid.

Mor beskriver det i sin dagbog, som jeg er i besiddelse af 

Mor og far forlod hjemmet på Rypevej i Hellerup, og tog ned til deres venner Lorry og Astrid Feilberg som boede på en gård et sted på Sjælland. Af sikkerhedshensyn fik min far listet en stor vindueskarm af, og under den kunne lille en madras i skunken. Her opholdt min far sig om natten, hvor vindueskarmen blev lagt på igen.  Der må tydeligvis have været ganske stor frygt for at blive afsløret.

Jeg er ikke klar over hvor mor og far kom over til Sverige, men jeg har fået fortalt, at de måtte betale alt hvad de havde med sig af penge. Min far havde hævet alt han kunne, netop for at have noget at så imod med under flugten. Skipperen krævede helt enkelt at alle betalte det de kunne, og det var efter hvad far fortalte, 24.000 kroner, hvilket har været en stor formue i 1943.

Personlig kan jeg godt forstå skipperne som tog en meget stor risiko, men jeg kan også se, at de skippere der havde taget meget urimelige betalinger for disse transporter, efter krigen blev retsforfulgt at både politi og skattemyndigheder.

Selve sejladsen var en aften sejlads, og ude på sundet blev der tændt en lyskaster fra et tysk skib, men samtidigt tændte et svensk Marinefartøj sin projektør og pegede ud mod det tyske skib, der så slukkede sin projektør. De fik ved ankomsten til Sverige forklaret, at deres båd på det tidspunkt netop var kommet ind i svensk farvand.

Mere om hele bogen HER

Venlig hilsen 

John Hannover

Min bog - Introduktion til Regnskab henvender sig reelt til de, som uden egentlige forudsætninger for at føre regnskab eller bogføre, alligevel som selvstændige gerne selv vil klare det daglige bogholderi via et af de mange smarte regnskabsprogrammer.

Ud over en masse vigtig viden om det at føre regnskab, anvendeligt for alle regnskabsprogrammer, skrevet så alle kan forstå det, har bogen dog også i slutningen medtaget en række nøgletal, som måske kan siges at være ud over det en begynder absolut har behov for, men som jeg synes kunne være godt for alle at have med. Dem får du lige her ganske gratis i alle fald så kan du jo printe eller gemme, så du kan finde dem, ved behov:

NØGLETAL OG BETEGNELSER:

Nøgletal er en række tal, hvormed man med tal fra et regnskab, oftest årsregnskaber, kan skabe et overblik over et firmas betalingsevne, ”børsværdi”, evne til at forrente den investerede kapital og meget andet.

De bruges ofte, når man vil sammenligne resultater indbyrdes mellem selskaber.

Jeg er klar over, at nøgletal kan være en stor ”mundfuld” i en bog der kalder sig Introduktion til regnskab men jeg mener det kan være nyttigt, i alle fald at kende en del af disse, om ikke andet, til brug som opslagsværk. Jeg medtager derfor her de nøgletal jeg anser for væsentligst:

Omsætningen: Er ofte første tal i et regnskab. Det tal angiver kort beskrevet firmaets samlede salg.

Virksomheder i klasse A og B som de denne bog henvender sig til, kan dog, og vil også i praksis ofte, undlade at vise omsætningen. Det vil de forklare sker, af konkurrencemæssige årsager. I stedet starter deres regnskab med:

Bruttoavance som er det tal der angiver hvor mange penge der er tilbage fra hele salget, efter omkostningerne til vareforbrug eller produktionsomkostninger er trukket fra.

For en ren handelsvirksomhed, vil det generelt betyde – Omsætning minus vareforbrug.

For en fremstillingsvirksomhed, vil det betyde – Omsætning minus produktionsomkostningerne.

Tallet er desværre ikke så let at bruge til sammenligning indbyrdes mellem forskellige virksomheder, da varepris og produktionsomkostninger jo kun kan sammenlignes mellem temmelig ens firmaer. Tallet benyttes også til udregning af Bruttomargin.

Bruttomargin: Tallet kræver man kender omsætningen, så det er et tal, man altid selv kan beregne fra egne regnskaber, men kun kan beregne fra andres regnskaber, hvis omsætningen er opgivet.

Tallet angiver hvilken procentdel af omsætningen firmaet beholder, efter at have indregnet de omkostninger der går til produktionen eller varekøbet. Jo højere procent, jo flere penge beholder firmaet af hver omsætningskrone til dækning af andre omkostninger og fortjeneste.

                                            (Omsætning – vareforbrug/produktions omk.) x 100

Formlen hedder.                                               Omsætning

Bundlinje: Bundlinjen er helt enkelt udtryk for firmaets endelige resultat efter skat og udtrykker beløbet der er til rådighed for ejerne. Udtrykket kommer af, at det er den sidste linje i regnskabets resultatopgørelse.

Et firmas rentabilitet og indtjeningsevne beregnes ud fra en række nøgletal:

Afkastningsgrad: Er en måling for hvorvidt firmaet kan generere overskud af den indskudte kapital. Tallet viser firmaets evne til at skabe overskud i forhold til de penge der er bundet i aktiverne.

                                           

Det måles med formlen     Resultatet af den primære drift  x 100

                                       Aktiverne

Overskudsgrad: Nøgletal for en virksomheds indtjeningsevne. Det angiver hvor meget af virksomhedens omsætning der reelt bliver til overskud. Det beregnes ud fra EBIT (se dette under punktet EBIT) og kaldes også EBIT margin.

Den beregnes som             Overskud før renter og skat x 100

                                                              Omsætning

  

Egenkapitalens forrentning: Er udtryk for hvor meget kapital ejerne får ud af investeringen i virksomheden. Tallet skal gerne være bedre end markedsrenten ved f.eks. investering i sikre statsobligationer, og egenkapitalens forrentning skal gerne være højere, end afkastningsgraden, da det vil vise, at firmaet får mere ud af fremmedkapitalen, end det ville koste at låne tilsvarende beløb til markedsrente.

Formlen til beregning er:      Resultat før skat x 100

                                                      Egenkapital

Dækningsbidrag og dækningsgrad:

Dækningsbidraget er væsentligt for selskaber der beskæftiger sig med varesalg. Det viser hvor meget der er tilbage til selskabets dækning af faste omkostninger, når varer er købt ind og derefter solgt videre. Tallet omfatter varens salgspris minus varens indkøbspris + de direkte omkostninger til emballage og fragt. Tallet regnes ofte om i en procent.

Formlen:                             Dækningsbidrag

                                              Omsætningen

Nulpunktsomsætning: Udtrykker hvor meget virksomheden som minimum skal omsætte for at kunne dække sine kapacitetsomkostninger. Til beregningen anvendes dækningsgraden som vist ovenfor. Tallet viser, hvad der skal sælges, for at omsætningen minus alle de faste omkostninger, og de omkostninger som lige præcis den omsætningen giver selskabet – kan give et rent nul resultat som minimum. Alt andet lig, så vil omsætning under det tal skabe tab, og omsætninger over nulpunktsomsætningen skabe overskud.

Formlen:                             Kapacitetsomkostningerne x 100

                                                          Dækningsgraden

Aktivernes omsætningshastighed: Udtrykker hvor mange gange på et år virksomhedens aktiver omsættes. F.eks. viser tallet hvor mange gange varelageret omsættes på en periode.

Formlen til beregning er:    Omsætningen

                                               Aktiverne

Vil man kun have varelagerets omsætningshastighed, så anvendes i stedet:        

Omsætningen

                                             Varelageret

På tilsvarende måde kan man beregne omsætningshastighed for debitorer og kreditorer m.m.

  

Kapacitetsomkostninger/faste omkostninger: Er de omkostninger, et firma har ved selve det at drive virksomhed. Det vil sige, alle de omkostninger der tages, for at gøre det muligt at drive virksomheden – lokaler, ansatte m.m.

Kapacitetsomkostninger omtales også som faste omkostninger.

I regnskabsanalyser regner man ofte med et nøgletal der viser, firmaet faste omkostninger per enhed der produceres/sælges.

Formlen til beregning er     Kaptacitetsomkostninger x 100

                                                  Afsætning i styk

  

Soliditet – soliditetsgrad: Tallet for soliditet angiver hvor stor andel af et firmas aktiver der er finansieret af egenkapitalen – og det viser dermed firmaets evne til at modstå tab.

Udtrykkes med formlen:    Egenkapitalen x 100

                                                     Aktiverne

  

Likviditet – likviditetsgrad: Er et vigtigt nøgletal og angiver i procent evnen til at betale enhver sit, helt enkelt, at man kan klare sine løbende forpligtelser

Tallet udtrykker i hvor høj grad omsætningsaktiverne, som jo er de aktiver som virksomheden med helt kort varsel kan gøre til rede penge, kan dække den kortfristede gæld, som virksomheden kunne blive udsat for omgående at skulle tilbagebetale.

F.eks. vil en kassekredit høre under kortfristet gæld, da den som udgangspunkt kan opsiges med helt kort varsel.

Er omsætningsaktiverne – og de mest likvide aktiver - mindre end den gæld der kan forfalde pludseligt, ja så kan firmaet jo ikke betale sine udgifter i en sådan situation.

Tallet udtrykkes i formlen:  Omsætningsaktiverne x 100

                                            Kortfristede gældsforpligtelser

Cash flow / Pengestrømsanalyse: Er en af de beregninger som er af stor betydning, men selve beregningen af den er ganske vanskelig, og derfor ikke i sig selv egnet, til en introduktion til regnskab.

Kort beskrevet er pengestrømmen en opgørelse over indbetalinger og udbetalinger i et firma. Beregningen giver et overblik over hvorledes penge bevæger sig i organisationen og kan fungere som en hurtig indikator for ændringen i likviditeten.

Tallet benyttes også af mange investorer til bedømmelse af et selskabs værdi. Kan selskabet skabe en positiv pengestrøm, så har det en værdi i sig selv.

EBIT:            Resultatet før renter og skat (Earning before interest and tax)

                      Letter sammenligning mellem selskaber ved at tage disse to forhold

                      ud af sammenligningen.

EBITDA:      Resultatet før renter, skat, og afskrivninger

                      Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortisation

                      Fjerner ”papirpenge” som afskrivninger og giver bedre indtryk af cashflow.

Aktiemarkedet har også en række vigtige nøgletal, jeg nævner de vigtigste tal:

P/E  eller Price/earning – Prisen for at købe en fortjeneste. Det er et udtryk der bruges meget i aktieinvestering og tallet er udtryk for den pris man som investor skal betale for 1 krone i indtjening af et selskabs overskud. Man tager prisen per aktie (price) og dividerer med indtjeningen per aktie (earning).

Formlen:                                  Aktiekursen

                                            Resultatet per aktie

Aktiens indre værdi: Bruges også til sammenligning af flere aktier mod hinanden. Tallet viser, hvor meget man via aktier betaler for selskabets faktiske egenkapital.

Formlen                                 Egenkapital

                                            Antallet af aktier

K/I: Kurs/Indre værdi udtrykker kort beskrevet den indre værdi (ofte egenkapital) i forhold til børskursen. Den viser dermed, hvor mange gange investorerne er villige til at betale for et aktieselskabs indre værdi, når de køber aktier. Tallet er dermed først og fremmest et godt tal til at illustrere investorens tillid til den fremtidige indtjening. Vil investorerne betale mere end 1 krone for 1 krone i værdi, ja så betyder det, at der er tillid til, at selskabet fremover vil generer mervækst.

Formlen                              Børskursen

                                            Indre værdi

ALT DETTE STAMMER FRA BOGEN INTRODUKTION TIL REGNSKAB SOM DU KAN KØBE I DETTE LINK.