fredag den 12. oktober 2018

John Hannover på Saxo publish


Iværksætterbøger af John Hannover

Bøger til alle iværksætterbehov. Findes i alt fra lækker hard-cover til almindelige print-on-demand bøger OG som e-bøger.
Alt dækkes - enten i bøger der samler det hele, eller i bøger der helt præcis rammer lige den type virksomhed du vil stifte.

Klikker du på det øverste billede med alle bøgerne, så kommer du til Saxo direkte, og ofte vil der være tilbud på visse af dem.

Herunder har du også alle bøger - hvor du først kommer til indholdsfortegnelsen, og så kan købe hos Saxo derefter - igen - ofte med tilbud på en del af dem.

START-UP - LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE TIL DEN MEST KOMPLETTE IVÆRKSÆTTERBOG - SOM RIGTIG HARD-COVER BOG ELLER E-BOG



GRUNDBOG FOR DIG DER VIL VÆRE SELVSTÆNDIG. DANMARKS E-PUB BOG TIL ALLE BOGLÆSERE, COMPUTER, TABLET OG SMART PHONE MED ALT DU SKAL VIDE




INTRODUKTION TIL REGNSKAB  - LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG DOWNLOAD AF E BOG - ELLER TIL KØB SOM PAPERBACK





ApS - ALT DU SKAL VIDE OM ANPARTSSELSKABER




IVS -  IVÆRKSÆTTERSELSKAB 2. UDGAVE - LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG DOWNLOAD AF E-BOG ELLER KØB SOM PAPERBACK







God læsning  John Hannover

fredag den 28. september 2018

Opstartsbøger

STARTUP SOM LINK 
Den komplette iværksætter bibel. Alle virksomhedsformer samt selskaberne IVS og ApS er gennemgået fra stiftelse til evt. lukning. Skat, moms, regnskab, supervigtige huskelister, faste omkostninger, baglandet, bank, investor og en mængde anden inspiration, i letlæst form

PERSONLIG VIRKSOMHED SOM LINK
Grundig letlæst gennemgang af personlig virksomhed, fra opstart - via drift til evt. lukning 
Den dækker over Enkeltmandsvirksomhed - PMV og Interessentskab I/S

IVS SOM LINK 
IVS. 2. udgave af denne bog indeholder langt mere detaljeret om stiftelse, indskydelse af kapital samt andet nyt materiale. Den helt komplette bog for alle der vil stifte, eller allerede driver iværksætterselskab

ApS SOM LINK
Den komplette bog om ApS som kapitalselskab. Det svære valg, personlig virksomhed, IVS eller nu ApS. Stiftelse i detaljer, holding godt gennemgået, skat, moms, forpligtelser, huskelister der kan forhindre mange vanskeligheder og i det hele taget, inspiration til alle der vil stifte, eller allerede driver et anpartsselskab. Danmarks nok mest komplette bog om ApS


GRUNDBOG FOR DIG DER VIL VÆRE IVÆRKSÆTTER - E-PUB BOG
E-Pub formatet til alle boglæser, tablets og smart-phones -. dækker alt det en ny iværksætter skal vide - hele vejen rundt fra stiftelse, skat, moms, regnskab og alt det andet du skal vide, beskrevet så det er forståeligt for alle der vil igang som iværksættere, 

I ALLE LINKS KAN DU SE INDHOLDSFORTEGNELSEN INDEN DU SKAL BESLUTTE DIG.



fredag den 21. september 2018

Duckwitz



Den 28. september 1943 fortalte Hitlers højre hånd i Danmark den rigsbefuldmægtigede Werner Best til sin højre hånd, den tyske skibsfartsattache G F Duckwitz, at aktionen, hvor jøderne skulle interneres, skulle finde sted mellem den 1. og 2. oktober.

Datoen var utvivlsomt valgt ud fra, at det var en fredag aften som for jøderne er shabbat og samtidigt var det Rosh Hashanah, jødisk nytår. Dermed kunne man forvente at jøderne ville være hjemme om aftenen og dermed relativt nemme at samle op.

G. F Duckwitz var absolut ikke tilhænger af Hitler. Faktisk var han, uden at blive opdaget, lidt involveret i attentatet mod Hitler i 1944.

G. F Duckwitz valgte helt enkelt at lække informationen til formanden for socialdemokratiet Hans Hedtoft.  Hans Hedtoft informerede kongehuset og beskeden gik videre til den danske modstandsbevægelse og til det jødiske samfund. 

Herfra gik det stærkt med at informere jøderne bredt, om den kommende fare.

Overrabbiner Marcus Melchior sagde direkte i sin tale i synagogen ved Rosh Hashanah den 29. september, at han måtte råde alle jøder til at holde sig borte fra hjemmet og i stedet omgående søge i skjul, og videre til Sverige.

G. F Duckwitz rejste på eget initiativ til Stockholm, hvor han fik foretræde for statsminister Per Albin Hansson. Der fik Duckwitz underhåndsaccept fra Sverige om, at man dér ville give de danske jøder opholdstilladelse.

Duckwitz boede under krigen, og igen senere, da han fra 1955 til 1958 var Vesttysklands ambassadør i Danmark, i Frieboeshvile i Lyngby, hvor byhistorisk samling for Lyngby Tårbæk kommune i dag har hjemme, og hvor der sidder en mindeplade for G.F. Duckwitz.



Sent i september 1943 var tysk politi allerede ankommet til Danmark, lige som de transportskibe der skulle transportere de ca. 7.000 danske jøder til Tyskland, allerede lå klar i havnen.

Den 1. oktober sendte den danske konge en meddelelse til den tyske rigsbefuldmægtigede, Werner Best, hvor kongen beskrev, at han var blevet gjort bekendt med, at man fra tysk side snart ville tage yderligere ”skridt” imod de danske jøder. 

Kongen advarede om konsekvenserne for det fremtidige forhold mellem Danmark og Tyskland, hvis der blev indført særforanstaltninger imod en gruppe mennesker, der i mere end 100 år havde nydt fulde borgerlige rettigheder i Danmark.

Takket være de tidlige advarsler og en meget kort reaktionstid fra de danske jøders side, sammen med stor folkelig opbakning om hjælp til at flygte, kom langt de fleste danske jøder ud af landet.

Omkring 450 danske jøder, eller ca. 7 % af de danske jøder kom ikke i sikkerhed. De blev fanget og sat på skibene i Københavns Havn.

Formentlig grundet dansk pres og ”samarbejdspolitikken”, blev de danske jøder dog behandlet ganske meget bedre end jøderne i andre lande. De blev ikke sendt til tilintetgørelseslejre men forblev i Theresienstadt i det gamle Tjekkoslovakiet. Theresienstadt havde f.eks. ikke gaskamre.

Jøderne fik også dér hjælp fra Dansk Røde Kors i form af hjælpepakker, og ”blot” 51 jøder, hovedsageligt ældre og syge, overlevede ikke Theresienstadt. Blandt de tilfangetagne var bla.a ca. 30 jøder fra det jødiske plejehjem i København, heraf en kvinde på 102 år, som blev sendt til Theresienstadt.

De ca. 400 tilbageværende blev overbragt til grev Folke Bernadotte fra Svensk Røde Kors og fragtet i sikkerhed i Danmark.
----------------------

Afsnit ra bogen KRIGSKORRESPONDANCE


tirsdag den 18. september 2018

GRUNDBOG til dig der vil være selvstændig

Grundbog til dig der vil være Selvstændig er EN bog der samler AL den viden du behøver som selvstændig, helt uanset du vil stifte personlig virksomhed, PMV, I/S eller selskab som IVS og ApS.

Alt lige fra stiftelsen i klare forståelige detaljer, til regnskab, skat, moms og rigtigt meget andet, forklaret så det kan forstås, netop af dig - det vil være selvstændig, eller måske for nyligt er sprunget ud livet som selvstændig iværksætter, men lige vil have det hele på plads


Bogen er nu udgivet som Epub bog = i et e-bogs format der passer til alle boglæsere, tablets, ipads, android, telefoner mm.


DU KAN KØBE BOGEN HER - KLIK PÅ BILLEDET FOR MERE


Her i YOUTUBE link forklarer jeg mere om bogen
Indholdsfortegnelse:

  1. Kolofon - forbehold
  2. Indledning
  3. Drømmen Er den realistisk?
  4. Hvornår skal man stifte virksomhed
  5. Personlig virksomhed eller selskab?
  6. Hobby virksomhed
  7. Stiftelse hvordan?
  8. Skat
  9. Moms
  10. Køb af aktiver inden stiftelsen:
  11. Regnskab gode råd til dig der selv vil bogføre
  12. Aftaler
  13. Bank
  14. Lukke personlig virksomhed
  15. Lukke et selskab
  16. Afslutning
Du kan naturligvis også få mine iværksætter bøger som e-bog i PDF format og som paperback eller hard-cover med mange titler der dækker iværksætteri bredt

Du finder meget mere om de øvrige bøger HER I LINK

God læsning  John Hannover

tirsdag den 11. september 2018

lidt om flugten

Fra min bog KRIGSKORRESPONDANCE lidt om flugten

Til forståelse, som vi have fremgået tidligere i bogen, var far heljøde mens mor ikke var jøde og mormor og morfar heller ikke. Advarslen til jøderne gik på, at også ikke jødiske hustruer skulle flygte med.

FRA BOGEN her sat i kursiv for citat:

Min far og mor fik beskeden om den forestående opsamling af alle 
danske jøder fra farmor Laura, der som nævnt havde fået beskeden direkte fra dronning Alexandrine. 

De konsulterede forskellige instanser for at høre, hvor risikoen ville være for mor, som ikke var jødisk, og alle steder var svaret, at der ville være en udtalt risiko for internering.

De talte også med min mormor og morfar som havde samme råd. Selv om de dermed måtte se deres elskede datter mormor og morfars eneste barn, min mor flygte og selvom mor tilmed netop havde født sit andet barn, min søster Lone, var rådet også fra dem, tag med.

At det har været rædselsfuldt for mor og far – mor var 23 år gammel, at skulle efterlade et spædbarn som Long og 3 årige Bent, har været tydeligt for mig altid.

Mor beskriver det i sin dagbog, som jeg er i besiddelse af 


Mor og far forlod hjemmet på Rypevej i Hellerup, og tog ned til deres venner Lorry og Astrid Feilberg som boede på en gård et sted på Sjælland. Af sikkerhedshensyn fik min far listet en stor vindueskarm af, og under den kunne lille en madras i skunken. Her opholdt min far sig om natten, hvor vindueskarmen blev lagt på igen.  Der må tydeligvis have været ganske stor frygt for at blive afsløret.

Jeg er ikke klar over hvor mor og far kom over til Sverige, men jeg har fået fortalt, at de måtte betale alt hvad de havde med sig af penge. Min far havde hævet alt han kunne, netop for at have noget at så imod med under flugten. Skipperen krævede helt enkelt at alle betalte det de kunne, og det var efter hvad far fortalte, 24.000 kroner, hvilket har været en stor formue i 1943.

Personlig kan jeg godt forstå skipperne som tog en meget stor risiko, men jeg kan også se, at de skippere der havde taget meget urimelige betalinger for disse transporter, efter krigen blev retsforfulgt at både politi og skattemyndigheder.


Selve sejladsen var en aften sejlads, og ude på sundet blev der tændt en lyskaster fra et tysk skib, men samtidigt tændte et svensk Marinefartøj sin projektør og pegede ud mod det tyske skib, der så slukkede sin projektør. De fik ved ankomsten til Sverige forklaret, at deres båd på det tidspunkt netop var kommet ind i svensk farvand.

Mere om hele bogen HER




Venlig hilsen 
John Hannover

søndag den 9. september 2018


Min bog - Introduktion til Regnskab henvender sig reelt til de, som uden egentlige forudsætninger for at føre regnskab eller bogføre, alligevel som selvstændige gerne selv vil klare det daglige bogholderi via et af de mange smarte regnskabsprogrammer.

Ud over en masse vigtig viden om det at føre regnskab, anvendeligt for alle regnskabsprogrammer, skrevet så alle kan forstå det, har bogen dog også i slutningen medtaget en række nøgletal, som måske kan siges at være ud over det en begynder absolut har behov for, men som jeg synes kunne være godt for alle at have med. Dem får du lige her ganske gratis i alle fald så kan du jo printe eller gemme, så du kan finde dem, ved behov:

NØGLETAL OG BETEGNELSER:

Nøgletal er en række tal, hvormed man med tal fra et regnskab, oftest årsregnskaber, kan skabe et overblik over et firmas betalingsevne, ”børsværdi”, evne til at forrente den investerede kapital og meget andet.

De bruges ofte, når man vil sammenligne resultater indbyrdes mellem selskaber.

Jeg er klar over, at nøgletal kan være en stor ”mundfuld” i en bog der kalder sig Introduktion til regnskab men jeg mener det kan være nyttigt, i alle fald at kende en del af disse, om ikke andet, til brug som opslagsværk. Jeg medtager derfor her de nøgletal jeg anser for væsentligst:


Omsætningen: Er ofte første tal i et regnskab. Det tal angiver kort beskrevet firmaets samlede salg.

Virksomheder i klasse A og B som de denne bog henvender sig til, kan dog, og vil også i praksis ofte, undlade at vise omsætningen. Det vil de forklare sker, af konkurrencemæssige årsager. I stedet starter deres regnskab med:

Bruttoavance som er det tal der angiver hvor mange penge der er tilbage fra hele salget, efter omkostningerne til vareforbrug eller produktionsomkostninger er trukket fra.

For en ren handelsvirksomhed, vil det generelt betyde – Omsætning minus vareforbrug.
For en fremstillingsvirksomhed, vil det betyde – Omsætning minus produktionsomkostningerne.

Tallet er desværre ikke så let at bruge til sammenligning indbyrdes mellem forskellige virksomheder, da varepris og produktionsomkostninger jo kun kan sammenlignes mellem temmelig ens firmaer. Tallet benyttes også til udregning af Bruttomargin.

Bruttomargin: Tallet kræver man kender omsætningen, så det er et tal, man altid selv kan beregne fra egne regnskaber, men kun kan beregne fra andres regnskaber, hvis omsætningen er opgivet.

Tallet angiver hvilken procentdel af omsætningen firmaet beholder, efter at have indregnet de omkostninger der går til produktionen eller varekøbet. Jo højere procent, jo flere penge beholder firmaet af hver omsætningskrone til dækning af andre omkostninger og fortjeneste.

                                            (Omsætning – vareforbrug/produktions omk.) x 100
Formlen hedder.                                               Omsætning


Bundlinje: Bundlinjen er helt enkelt udtryk for firmaets endelige resultat efter skat og udtrykker beløbet der er til rådighed for ejerne. Udtrykket kommer af, at det er den sidste linje i regnskabets resultatopgørelse.

Et firmas rentabilitet og indtjeningsevne beregnes ud fra en række nøgletal:

Afkastningsgrad: Er en måling for hvorvidt firmaet kan generere overskud af den indskudte kapital. Tallet viser firmaets evne til at skabe overskud i forhold til de penge der er bundet i aktiverne.
                                           
Det måles med formlen     Resultatet af den primære drift  x 100
                                       Aktiverne



Overskudsgrad: Nøgletal for en virksomheds indtjeningsevne. Det angiver hvor meget af virksomhedens omsætning der reelt bliver til overskud. Det beregnes ud fra EBIT (se dette under punktet EBIT) og kaldes også EBIT margin.

Den beregnes som             Overskud før renter og skat x 100
                                                              Omsætning
  

Egenkapitalens forrentning: Er udtryk for hvor meget kapital ejerne får ud af investeringen i virksomheden. Tallet skal gerne være bedre end markedsrenten ved f.eks. investering i sikre statsobligationer, og egenkapitalens forrentning skal gerne være højere, end afkastningsgraden, da det vil vise, at firmaet får mere ud af fremmedkapitalen, end det ville koste at låne tilsvarende beløb til markedsrente.

Formlen til beregning er:      Resultat før skat x 100
                                                      Egenkapital


Dækningsbidrag og dækningsgrad:

Dækningsbidraget er væsentligt for selskaber der beskæftiger sig med varesalg. Det viser hvor meget der er tilbage til selskabets dækning af faste omkostninger, når varer er købt ind og derefter solgt videre. Tallet omfatter varens salgspris minus varens indkøbspris + de direkte omkostninger til emballage og fragt. Tallet regnes ofte om i en procent.

Formlen:                             Dækningsbidrag
                                              Omsætningen


Nulpunktsomsætning: Udtrykker hvor meget virksomheden som minimum skal omsætte for at kunne dække sine kapacitetsomkostninger. Til beregningen anvendes dækningsgraden som vist ovenfor. Tallet viser, hvad der skal sælges, for at omsætningen minus alle de faste omkostninger, og de omkostninger som lige præcis den omsætningen giver selskabet – kan give et rent nul resultat som minimum. Alt andet lig, så vil omsætning under det tal skabe tab, og omsætninger over nulpunktsomsætningen skabe overskud.

Formlen:                             Kapacitetsomkostningerne x 100
                                                          Dækningsgraden


Aktivernes omsætningshastighed: Udtrykker hvor mange gange på et år virksomhedens aktiver omsættes. F.eks. viser tallet hvor mange gange varelageret omsættes på en periode.

Formlen til beregning er:    Omsætningen
                                               Aktiverne

Vil man kun have varelagerets omsætningshastighed, så anvendes i stedet:        

Omsætningen
                                             Varelageret

På tilsvarende måde kan man beregne omsætningshastighed for debitorer og kreditorer m.m.
  
Kapacitetsomkostninger/faste omkostninger: Er de omkostninger, et firma har ved selve det at drive virksomhed. Det vil sige, alle de omkostninger der tages, for at gøre det muligt at drive virksomheden – lokaler, ansatte m.m.

Kapacitetsomkostninger omtales også som faste omkostninger.

I regnskabsanalyser regner man ofte med et nøgletal der viser, firmaet faste omkostninger per enhed der produceres/sælges.

Formlen til beregning er     Kaptacitetsomkostninger x 100
                                                  Afsætning i styk
  
Soliditet – soliditetsgrad: Tallet for soliditet angiver hvor stor andel af et firmas aktiver der er finansieret af egenkapitalen – og det viser dermed firmaets evne til at modstå tab.

Udtrykkes med formlen:    Egenkapitalen x 100
                                                     Aktiverne
  
Likviditet – likviditetsgrad: Er et vigtigt nøgletal og angiver i procent evnen til at betale enhver sit, helt enkelt, at man kan klare sine løbende forpligtelser

Tallet udtrykker i hvor høj grad omsætningsaktiverne, som jo er de aktiver som virksomheden med helt kort varsel kan gøre til rede penge, kan dække den kortfristede gæld, som virksomheden kunne blive udsat for omgående at skulle tilbagebetale.

F.eks. vil en kassekredit høre under kortfristet gæld, da den som udgangspunkt kan opsiges med helt kort varsel.

Er omsætningsaktiverne – og de mest likvide aktiver - mindre end den gæld der kan forfalde pludseligt, ja så kan firmaet jo ikke betale sine udgifter i en sådan situation.

Tallet udtrykkes i formlen:  Omsætningsaktiverne x 100
                                            Kortfristede gældsforpligtelser


Cash flow / Pengestrømsanalyse: Er en af de beregninger som er af stor betydning, men selve beregningen af den er ganske vanskelig, og derfor ikke i sig selv egnet, til en introduktion til regnskab.

Kort beskrevet er pengestrømmen en opgørelse over indbetalinger og udbetalinger i et firma. Beregningen giver et overblik over hvorledes penge bevæger sig i organisationen og kan fungere som en hurtig indikator for ændringen i likviditeten.

Tallet benyttes også af mange investorer til bedømmelse af et selskabs værdi. Kan selskabet skabe en positiv pengestrøm, så har det en værdi i sig selv.


EBIT:            Resultatet før renter og skat (Earning before interest and tax)
                      Letter sammenligning mellem selskaber ved at tage disse to forhold
                      ud af sammenligningen.

EBITDA:      Resultatet før renter, skat, og afskrivninger
                      Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortisation
                      Fjerner ”papirpenge” som afskrivninger og giver bedre indtryk af cashflow.


Aktiemarkedet har også en række vigtige nøgletal, jeg nævner de vigtigste tal:

P/E  eller Price/earning – Prisen for at købe en fortjeneste. Det er et udtryk der bruges meget i aktieinvestering og tallet er udtryk for den pris man som investor skal betale for 1 krone i indtjening af et selskabs overskud. Man tager prisen per aktie (price) og dividerer med indtjeningen per aktie (earning).

Formlen:                                  Aktiekursen
                                            Resultatet per aktie

Aktiens indre værdi: Bruges også til sammenligning af flere aktier mod hinanden. Tallet viser, hvor meget man via aktier betaler for selskabets faktiske egenkapital.

Formlen                                 Egenkapital
                                            Antallet af aktier


K/I: Kurs/Indre værdi udtrykker kort beskrevet den indre værdi (ofte egenkapital) i forhold til børskursen. Den viser dermed, hvor mange gange investorerne er villige til at betale for et aktieselskabs indre værdi, når de køber aktier. Tallet er dermed først og fremmest et godt tal til at illustrere investorens tillid til den fremtidige indtjening. Vil investorerne betale mere end 1 krone for 1 krone i værdi, ja så betyder det, at der er tillid til, at selskabet fremover vil generer mervækst.

Formlen                              Børskursen
                                            Indre værdi

mandag den 27. august 2018

Frihedskæmper skudt på Løvsangervej


Fra min bog - Krigskorrespondance (link til bogen her hvis mere interesse)- som omhandler mine forældres flugt til Sverige fra oktober 1943 til maj 1945. 

Til forståelse kan jeg kort fortællem at mine forældre, jødisk far og ikke jødisk mor, måtte flygte til Sverige, og efterlade sig bl.a en helt nyfødt pige der endnu ikke var kommet fra fødeklinikken. Mormor og morfar flyttede ud i mine forældres hus, og tog sig så bla.a. af min søster Lone - da de turde tage hende ud fra fødeklinikken. Det betød så desværre også, at mormor, der var alene med Lone den dag, ikke turde åbne kælderdøren da en modstandsmand bankede på, på flugt fra tyskerne. Hun turde ikke risikere de kom med ind, og opdagede min søster. Her er afsnittet fra bogen:



Desværre er der også en tragedie under mormor og morfars ophold på Rypevej.

Der opstod en situation, som jeg ved plagede dem begge efter krigen.

Ganske kort inden krigens slutning, måtte mormor afvise en modstandsmand der søgte skjul på Rypevej. 

Modstandsmanden bankede på kælderdøren og ville skjules. Han fortalte, at der var tyskere i hælene på ham. Mormor turde ikke åbne, da hun jo stod med Lone og store forklaringsproblemer, dersom tyskere trængte ind.

Mormor bad ham prøve et andet sted på vejen, og han løb væk.

Historien kan bla.a. læses på lokalhistorier Gentofte som beskrevet af Dines Bogø.

Den 20 marts 1945 var tre modstandsfolk kørt på cykel ud for at hente våben i Ordrup.
Gruppen bestod af gruppelederen Jørgen Borchost stud. jur., Poul Nielsen maskinlærling hos Atlas og Jens Thomsen, en yngre student.

Ved togviadukten på Bernstoffsvej, lige ved Bernstoffsvejens station, bemærkede de tre, at en bil fulgte meget langsomt efter dem. Fra bilen råbtes stop, og da de tre lagde an til at flygte, blev der affyret skud mod dem.

De delte sig derfor som aftalt. Poul Nielsen og Jørgen Borchorst forsatte på cykel ned af Rågevej. Poul Nielsen blev ramt i foden af skud, men de to klarede sig fri.

Jens Thomsen forsatte til fods.

Her har han tydeligvis søgt ind i huse, eller i alle fald i Rypevej 4. Derfra er han forsat over til Løvsangervej 4, nogle få haver borte.

Forfølgerne viste sig siden at være medlemmer af den såkaldte ”Brøndum gruppe” som bestod af ca. 40 mand, hvoraf halvdelen var danske medløbere. Gruppen udførte fra slutningen af 1943 og frem til befrielsen i nærheden af 100 drab. Herudover udførte de andre drabsforsøg, togattentater og sprængninger af bygninger hvorved mange blev sårede, og en del omkom.

Jens Thomsen nåede frem til villaen Løvsangervej 4. Her smed Brøndum folkene en eller flere håndgranater mod villaen, og truede ejeren, Købmand Frederik Levison og hans hustru med, at villaen ville blive sprængt i luften.

Jens Thomsen hørte råbene og truslerne og valgte at komme ud og overgive sig.

På vej ud til Brøndum gruppens bil, blev han beskudt bagfra, og ramt bl.a. i højre tinding, og han faldt død om i haven.

Tyskerne begravede hastigt Jens Thomsen i Ryvangen. Her blev stedet fundet i juni 1945. 

Jens Thomsen blev endeligt genbegravet den 29. august 1945 i mindelunden, ved siden af sin første gruppeleder, Ejler Hurtigkarl, som blev dræbt i kamp 17. januar 1945.

Dette billede fra Google earth visen den korte afstand mellem Rypevej 4 - nederst i billedet, og Løvsangervej 3, hvor drabet på modstandsmanden fandt sted:



Mere om hele bogen HER


Venlig hilsen 
John Hannover

tirsdag den 17. juli 2018

Startup - Gratis kapitel


OVERVEJ STÆRKT AT KØBE BOGEN STARTUP - SOM DÆKKER NOGENLUNDE ALT DU BEHØVER VIDE HVIS DU VIL VÆRE SELVSTÆNDIG ELLER ER NYSTARTET



Start her med hele indholdsfortegnelsen, og så får du gratis hele afsnittet om Grundliggende overvejelser, som appetitvækker:

Indledning og alt det grundliggende             
Under 18 år                                                             
Valg af selskabsform                                           
Personlig virksomhed                                         
Virksomheds SkatteOrdningen VSO             
Hobby virksomhed                                               
IVS og ApS                                                                
Forskelle mellem IVS og ApS                            
Salg af anparter, ny partner ind i selskab    
Ejeraftale                                                                  
Løn eller udbytte i selskab                                 
Stiftelse af virksomhed og selskab                  
Omdannelse, personlig virksomhed              
Bank                                                                            
Investor                                                                      
Forretningsplan                                                      
Budget – drift og likviditet                                  
Skat i virksomheder og selskaber                    
Skat på løn eller udbytte i et selskab               
Moms                                                                           
Regnskab – drift, status og afskrivninger      
Bogføring – gode råd                                              
   Afskrivning af tab på kunder – skat og moms 
Fradrag                                                                       
A-kasse, dagpenge m.m.                                      
Import fra uden for EU                                        
Dropshipping                                                           
Varemærke, designbeskyttelse og patent      
Konkurs, Insolvens, tvangsopløsning             
Gældssanering                                                          
Lukke virksomhed                                                  
Lukke et selskab                                                       
                                     Afslutning

GRUNDLÆGGENDE OVERVEJELSER:

Dette kapitel skal give dig grundlæggende viden, om at stifte og drive selskab, men alle de vigtige punkter har siden deres helt eget kapitel, som du bør gennemlæse siden.

Her får du blot en god smagsprøve og forståelse for en række af de overvejelser, du skal igennem. Se det som en hurtig gennemgang for de lidt ”utålmodige”.

Alt det, som kan kræve mere gennemgang, er siden gennemgået i helt egne kapitler for alle væsentlige punkter, så læn dig bare godt tilbage, og betragt dette som en indledning der skal give dig helt grundlæggende basisforståelse.

-------------

Danmark regnes for et af de lande, det er lettest at stifte og drive virksomhed i. Årsagerne er mange.

Alle over 18 kan uden omkostninger stifte personlig virksomhed – og for ganske små omkostninger, stifte selskab.

Er man ikke fyldt 18, må man ikke drive noget som virksomhed, heller ikke uden registrering. Det skyldes værgelov og selve det forhold, at man jo ikke kan indgå bindende aftaler. Der kan søges dispensation, og der er flere andre muligheder, som er gennemgået siden i eget kapitel om virksomhed hvis man er under 18.

Inden man stifter firma, skal man igennem nogle beslutninger og gennemgå nogle tanker:

HVAD VIL JEG?

Overraskende ofte ser man på Facebook og i fora spørgsmål som: ” Jeg vil være selvstændig – hvad skal jeg lave?”

Det er en lidt underlig indgang til hele det at ville være selvstændig.

Der er vel ikke noget galt ved at ville vælge det selvstændige, fordi man ikke kan finde på andet, men det er nok sjældent en lykkelig indgangsvinkel.

Man behøves ikke elske præcis det emne man vælger som selvstændig, men det skader ikke motivationen, hvis man gør det. At man ikke nødvendigvis skal elske alt omkring ens virksomhed, kan jo illustreres en del ved, at der findes lykkelige selvstændige bedemænd, kloakmestre og skorstensfejere.

Der er folk, der måske beskæftiger sig med noget, som de fleste ikke umiddelbart ville finde var sjovt, men disse mennesker har en anden meget vigtig iværksætteregenskab: De kan sætte professionel stolthed øverst, efter et motto om, at hvis ”noget er værd at gøre, så er det også værd at gøre godt”

Det er for mig at se noget af det vigtigste som en iværksætter kan gøre sig klart.

Uanset hvad man vælger, vil der være op og nedture. Ting der er sjovt i begyndelsen, men ikke nødvendigvis er lige så sjovt efter et par år. Det er her evnen til at bide sig fast får iværksætteriet til at holde.

Jeg vil dog altid som udgangspunkt råde til, at man kaster sig ud i noget, som har ens interesse, det vil ofte gøre opstarten lettere.

Omvendt skal man så passe på, at man så ikke bare ender med at flyde med strømmen, og måske vælger efter det man hører vennerne tale om, eller noget man tror, man bliver verdensmand på over en nat.

Eksempler på noget der kan gå galt er f.eks., når rigtigt mange samtidigt kaster sig over ”webshop” med telefon-covers og lignende gadges fra billige Kina-leverandører.

Det kan virke som en fin ”shop”, som alle vennerne sikkert gerne ville være kunder i, men virkeligheden kan let være, at der er mange dårlige varer med reklamationer til følge, og så vil der også ofte være nogle meget store spillere, som allerede køber ind for store summer, og dermed har lave indkøbspriser, som man kan have meget svært ved at konkurrere imod.

Det, som ved første tanke, kan virke så oplagt og smart, er måske alligevel, når alt kommer til stykket, slet ikke det rigtige valg.

Du må også gerne tænke ud af boksen. Find et område, hvor du måske kan se, at markedet ikke allerede er oversvømmet. Det kunne være noget du måske selv har savnet på markedet, eller noget du har set i andre lande.

Det kan godt være, at der så ikke allerede fra første dag står helt så mange kunder klar på spring, men omvendt kan du måske bygge dit eget marked op, lige så stille og roligt.

Træk på dit netværk, og skab nye netværk, brug sociale tjenester, Facebook, google+ LinkedIn og andre. Overvej en egen blog, hvor du kan fornemme, om der er interesse for dine tanker, inden du går i gang.

BAGLANDET:

Få familien til at støtte dine planer. Du vil behøve en stærk opbakning fra din familie, specielt den nærmeste familie. Både forståelse for, at pengene ikke kommer ind med samme regelmæssighed som en fast månedsløn giver, og i mange fald også forståelse af, at du er nødt til at bruge både mange timer, og dedikere mange tanker, på dit selvstændige projekt.

MANGE VIL GERNE HAVE EN MAKKER ELLER INVESTOR MED FRA START:

Det kan sagtens være en god ide ikke at være helt alene om et nyt projekt, men risikoen er også stor for, at det viser sig, at den person, som du har det godt med som ven, alligevel ikke passer til at samarbejde med dig om noget rigtigt seriøst.

Jeg oplever mange skole- eller studiekammerater, som starter et eller andet projekt op, og som ikke alene kører hurtigt død i projektet, men som samtidigt mister et godt venskab på det.

Specielt den her med, at DU har fået en super idé til en app som kan revolutionere verden, og nu bare skal have en IT kyndig programmør til at lave alt arbejdet - mod at I så deler alt fremover, har ofte rigtigt dårlige fremtidsudsigter. Den der skal arbejde hårdt for projektet, kan let køre træt i, at den anden står med mindst lige så stor ejerandel, bare fordi det var der idéen kom fra.

Det må slås fast, at det er meget vanskeligt at få en makker eller tilmed en investor interesseret i ens projekt, så længe det udelukkende er på idé-plan.

Idéer er vanskelige at finansiere. Det vil være langt lettere, hvis du viser, at du selv kan føre en idé ud over rampen.

Det er fint, at et par samarbejdspartnere kan hver sine ting, men det holder meget sjældent, hvis det du byder ind med mest er en god idé, og det som en makker så skal byde ind med, er enten en masse hårdt arbejde, eller – en større sum penge.

Mange vil også så hurtigt i gang, at de reelt ikke har penge til at klare en opstarts periode. Så kommer tanken om at finde en ”investor” hurtig på banen.

Banker er ikke lette at have med at gøre for start-up virksomheder. De kræver sikkerhed og kan have svært ved at gennemskue det geniale i nye projekter.

Man skal så bare være forberedt på, at investorer i sagens natur er dyrere end almindelig bankfinansiering. Det skyldes, at investorer oftest er parate til at løbe en noget større risiko, end man ville forvente fra en bank.

Det er derfor meget vigtigt, at man nøje overvejer, om man vil betale ganske meget i rente – eller selvbestemmelse, for at få en investor med i projekt, og ofte risikere at miste en del af ejerskabet.

Du kan let være bedre stillet ved at indstille dig på, at det kan tage tid for forretningen at vokse sig stor, og at du måske skal have anden indtægt ved siden af, imod til gengæld selv at være ”herre i eget hus”.

Det betyder ikke, at du på forhånd skal vende dig helt bort fra investorer, absolut ikke, blot skal du være meget velforberedt og velovervejet, inden investorer søges. Kapitlet om investorer – mange forskellige former for investering, crowdfunding mm kan findes fra side 65

UNDERSØG DIT MARKED:

Start med at undersøg markedet så grundigt du kan. Gå internettet i gennem for alle mulige shops eller produktioner der leverer noget der kan sammenlignes med det du vil i gang med.

Notér priser, kvaliteter, leveringsbetingelser og leveringstider ned.

Prøv så selv at hente priser hjem. Det kan være lidt vanskeligt at få tilbud ud at store leverandører - uden at have et CVR nummer som firma bag sig, og hvis det er varer fra uden for EU, så er der krav om importregistrering, selv for noget som simpeLt som at få prøver hjem, så det kan være en forudsætning, at du, inden du går i gang, får stiftet et firma og opnår et CVR nummer.

Prøv så med nogle simple kalkulationer at beregne hvad du nu kan tjene på varen. Indkøbsprisen + evt. told og fragt og alle andre omkostninger + din fortjeneste – og se så, om du rammer en salgspris, der ligger op ad de firmaer du skal kunne konkurrere med.

Overvej også, om du tror du kan give en helt anden service end de kan, eller på anden måde stå stærkt nok i konkurrencen.

Se så hvor mange stk. du rent faktisk skal forvente at sælge, før du kan leve af det. Tænk på, at der skal omsættes rigtigt meget, før du har f.eks. 280.000 kr. før skat i overskud, og først der, tjener du formentlig bare en minimumsløn.

Mange vil tænke, at ”Jeg skal da ikke have så meget, jeg bor alene og billigt” men det er alligevel smart i alle fald at tænke så langt frem, at man har gjort sig overvejelser om, hvordan det man kaster sig ud i, skal kunne give bare hvad der svarer til det laveste almindelige lønniveau.

Hvis ”leve af det” betyder bare 280.000 før skat til en selv, så vil man, efter vareforbrug og  andre omkostninger ofte skulle sælge for langt mere end ½ million kroner, før det er muligt at have de 280.000 kr. før skat til sig selv.

HOBBY-START vil være noget mange tænker i.

Her skal man ikke leve af det, men faktisk bare som minimum ikke sætte penge til. Det kan jo så køres sammen med studium eller fast arbejde.

Selv sådanne små virksomheder skal betale skat af al fortjeneste, og hvis målet er, at man en dag vil leve af firmaet, så må man fra starten gennem den sure beregning af, hvor meget skal jeg omsætte før jeg kan leve af det.

Mange tror, at hobbyvirksomhed er en særlig virksomhedsform, og at der er penge at tjene, helt uden skat og moms. Der findes ikke en virksomhedsform der hedder hobbyvirksomhed. Det er en skatteform og – man skal betale skat af alt man tjener, lige fra den første krone, også ved indtjening i hobbyvirksomheder.

Se særligt afsnit side 38 om begrebet - hobbyvirksomhed.

SÆLGE VARER ELLER TJENESTER:

Varer er alt det fysiske man kan røre ved, mens alt der består af en tjeneste der ydes, f.eks. en håndværkertjeneste, eller salg af elektroniske gadges og services og alt det som kan downloades, er ydelser.

Det er helt klart, at der umiddelbart er langt mere risiko ved at sælge varer, end ved at sælge tjenester og ydelser.  Varer kan ende med at ligge usolgt på lageret og, der kan være garantier og returneringer fra kunder.

Tjeneste / ydelser, hvor man udfører arbejde for andre, kræver ofte ikke kapital til råvarer, men der kan stadigt være garantier der skal opfyldes.

Netop spørgsmålet, om du vil beskæftige dig med varer eller tjenester, vil ofte være ret afgørende, når du skal beslutte dig for hvilken firmaform du skal vælge. 

FIRMAFORM:

Dette er en meget afgørende beslutning. Der er stor forskel på, om man vil have virksomhed som man hæfter personlig i, men til gengæld har rigtigt mange andre fordele ved, - eller om man vil have selskab, som generelt fritager for personlig hæftelse.

Hvilken form man vælger, virksomhed eller selskab vil bero på mange ting.

Hæftelsen: Hvor stor risiko har man?  Stor risiko, så taler en del for selskab.

Ofte kan risiko dog aftalemæssigt begrænses, lige som man jo også selv ofte er herre over gældsætning. Mener man, at det projekt man skal i gang giver en lille risiko, så er der meget, der kan tale for personlig virksomhed.

Kan man forudse en lidt større risiko, så er selskabet det oplagte valg.

Også hvis man forventer at ville tage partnere ind, eller sælge dele af firmaet, så taler rigtigt meget for at starte i selskabsform

Jeg tager det med her som et af de første punkter for, at du skal være klar over, at det er en meget afgørende beslutning, men det er så kompliceret, at dette har sit helt eget kapitel – virksomhed eller selskab på side 30.

FORRETNINGSPLAN:

Det er moderne og smart med ord som – som just f*ucking do it – og ”spring ud – eksekvering er konge”.

Der er også meget sandt i det. Idéer der bare ligger på et tegnebræt fører jo ikke til virksomhed, men omvendt skal man også gøre sig klart, at meget få rent faktisk får succes, ved helt at springe en forretningsplan over.

Jeg holder med om, at en idé som sådan ikke er det store værd før den udføres, men det forhindrer ikke, at man lige sætter sig ned, og tænker tingene igennem.

En forretningsplan er ikke noget man laver for sin banks skyld, selv om det ofte kan være nyttigt at have en plan at fremlægge dér. Det er først og fremmest for ens egen skyld, man skal udarbejde en forretningsplan.

Den vil meget sjældent holde, og skal ikke være en spændetrøje, men den skal være med til at holde lidt fokus på målet, og man kan sagtens løbende ændre til plan 1, 2 og 3 - men gem alle de originale planer.

Det er ikke et ”videnskabeligt værk”. Tværtimod vil det meste i en god forretningsplan være helt almindelig sund fornuft.

Basis er lidt i stil med: Hvem er jeg? Hvad vil jeg og hvor vil jeg hen? Hvordan skal jeg komme derhen? Og hvornår har jeg planer om at komme frem?

Forretningsplaner i større detalje vil du finde i helt eget kapitel – forretningsplan på side 73

BUDGET:

Et budget er vigtigt at have. Uanset man skal stifte noget stort eller småt, er det vigtigt, at man inden man går i gang, kontrollerer, om man nu også har de penge der skal til. Ofte vil der være en del udgifter i en længere startperiode, inden der kommer indtægter.

Her er det netop så vigtigt med et budget, der kan sikre en imod grimme overraskelser. Alt for mange nystartede, går ned på slet ikke at lave budget.

Det behøver igen ikke være raketvidenskab. Det er oplagt, at de fleste vil tænke: Hvordan i al verden skal jeg vide hvor meget jeg vil sælge eller tjene.

Svaret er, at det ved man som regel heller ikke, og så må man lave et budget med så lave omkostninger som muligt, og se om DET er nok til, at selv den laveste forventning om indtægter, kan få det til at løbe rundt.

Kan det ikke det ud fra et overskueligt tidsforløb – ja så er den jo gal.

Det er oplagt nok, at der altid vil være en del usikkerhed, men hvis man forholder sig realistisk til evt. forventede indtægter, så vil man normalt godt kunne frembringe et fornuftigt budget.

Ofte vil man være nødt til selv at kunne finansiere sit eget liv uden indtægter, i en opstartsperiode, det er nok noget af det, alt for mange vælger at overse.

Budget og likviditetsbudget i større detalje vil du finde i helt eget kapitel – Budget på side 80.

SKAT:

Skat er noget alle skal betale. Der er ikke nogen undergrænse og ingen omsætning der er for lav til at man skal beskattes af et overskud. Skat betaler man af sit overskud lige fra den første krone.

Alle penge man skal kunne bruge frit på sig selv, vil inden man har dem i hånden, helt overordnet være beskattet med en procent der svarer helt til den man betaler ved arbejdsindkomst.

I almindelig personlig virksomhed der ikke benytter Virksomheds Skatte Ordningen – VSO – betaler man skat af virksomhedens overskud, helt uanset man hæver penge eller skyder penge ind.

Hvis man ikke vil hæve hele virksomhedens overskud til sig selv, så kan man i personlig virksomhed, benytte Virksomheds Skatte Ordningen – VSO. VSO gør det muligt for ejere af personlig varsomhed, at betale en foreløbig skat af alt der ikke hæves personlig, svarende til selskabsskat i selskaber.

Den er som beskrevet andetsteds ganske kompliceret, og for de fleste vil det være nødvendigt med revisorhjælp. Se mere om dette i selve afsnittet om Virksomhedsskatteordningen VSO på side 34.

I selskaber udbetaler man løn, også til sig selv som ejer, og lønnen beskattes som personskat – mens den del man ikke hæver som løn, beskattes med selskabskat på 22 % (2016).

Det er langt fra så oplagt som det lyder, at det altid er en fordel at undgå personlig beskatning. Ofte vil det være en fordel, blot at modtage det man kan, og betale almindeligt bundskat.

Der er ikke nogle egentlige beskatningsforskelle mellem det man betaler i skat af personlig indkomst som lønmodtager, og det man betaler som ”firmaejer” samlet set over tid.

I firmaer kan skat ofte delvist udskydes, men i sidste ende, med mindre man har lommer i ligklæderne, ender skattefar med at få sin andel.

Skat i større detaljer, inkl. udbytteskat og andet relevant, vil du finde i helt eget kapitel – skat  på side 84

MOMS:

Momspligt opstår, som det så smukt er beskrevet i loven: I det øjeblik det er åbenlyst at ens omsætning vil overstige 50.000 kr. på enhver 12 mdr. periode frem og tilbage.

En ofte gentaget misforståelse er brugen af ordet ”indtjening” af folk der konstaterer, de ikke behøver moms, fordi de ikke regner med at tjene mere end xxx. 

Det er ikke indtjening, men omsætning som er afgørende. Omsætning er som udgangspunkt lig med salg.

Man kan godt vælge at vente med at momsregistrere sig, til man ser, at man rent faktisk vil komme over grænsen på 50.000 kr. men det er ikke en bundgrænse.
Det er - når det er åbenlyst man vil komme over 50.000 kr. på en hver 12 mdr. periode frem eller tilbage, at man skal registrere sig.

Gør man ikke det, kan man pålægges moms af al den omsætning man havde inden man registrerede sig, og tilmed et tilsvarende beløb oven i som bod.

Man må gerne frivilligt momsregistrere sig uanset lav omsætning.

Er man ikke momsregistreret, må man ikke trække købsmoms fra og ikke lægge salgsmoms på sine priser.

Er man momsregistreret, må man trække dansk købsmoms fra alle sine indkøb og slipper også for udgift til moms ved f.eks. import. Til gengæld skal man lægge moms på alle salgspriser til danske kunder.

Der er meget mere om moms i større detalje i helt eget kapitel – moms på side 91.

REGNSKAB:

Uanset virksomhedsform – ja sågar selv hvis man driver virksomhed uden registrering, skal man føre regnskab over alle indtægter og udgifter, og man skal betale skat af sit overskud.
Virksomheder – de personlige - skal føre regnskab efter bogføringsloven, mens selskaber som IVS og ApS - derudover skal følge ”årsregnskabsloven”

VIRKSOMHEDER omfatter personlige virksomheder og kendes under formerne Enkeltmandsvirksomhed, Personlig Mindre Virksomhed PMV og Interessentskaber I/S.

De hører alle til i regnskabsklasse A og er ikke omfattet af revisorpligt ligesom deres årsregnskab ikke skal offentligøres.

Alle mindre SELSKABER som IVS og ApS hører til regnskabsklasse B og de er forpligtede til at offentligøre årsregnskabet.

Der findes i dag rigtigt mange gode regnskabsprogrammer, lige fra det helt gratis www.dinero.dk, som også findes i en fin betalings ”plus” version, til Billy eller E-conomic, for bare at nævne nogle få.  Et sådan regnskabsprogram skal du vælge at bruge. Drop alt om håndskrevne regnskaber eller Excel.

Jeg har udgivet en e-bog og paperback, ”Introduktion til regnskab”,    http://jh-e-books.blogspot.dk/2015/11/regnskab.html som vil kunne hjælpe dig, men du kan også overveje, at finde en ”online-bogholder” som for forholdsvis små penge, kan klare et let regnskab.

Du finder mere om regnskab gennemgået i kapitlet Regnskab på side 96.

UNDER 18 ÅR

Man må ikke drive noget i virksomhedsform, med mindre man enten er 18 år eller har fået dispensation fra statsamtet til at drive virksomhed.

Det skyldes, at man jo ikke kan drages til ansvar for aftaler og i sagens natur, må både kunder og leverandører forvente, at de personer de handler med, kan indgå forpligtende aftaler.

Det vil også være umuligt at få en aftale med en bank, en konto til erhvervsbrug og en betalingsløsning, hvis man ikke er 18 år og har et CVR virksomhedsnummer.
Er man under 18 år, så findes der muligheden for dispensation ved at ens forældre/værge påtager sig ansvaret, indtil man er 18 år. Det gives kun til personlig virksomhed og ansøgning sker til ”statsamtet”.

En anden mulighed er, at få en person over 18 til at stifte et selskab, og sælge anparterne til den der ikke er 18 år.

Derved vil den ikke myndige kunne være ejer af selskabet, men som direktør skal der være en person over 18 år tilknyttet.

Meget mere om disse muligheder og reglen om, at man ikke må drive firma som umyndig sammen med løsningsforslag i kapitlet ”Under 18 år” på side 22.

A-KASSE OG DAGPENGESAMMENHÆNG:
Hvis du vil være selvstændig, så skal du huske at orientere din A-kasse om, at du nu driver firma som selvstændigt.

Du bør i din a-kasse blive overflyttet til at stå som selvstændig eller deltidsselvstændig, og du skal undersøge hos dem, hvordan du er beskyttet ved arbejdsløshed. Et godt råd kan være at tale med A-kasser specielt for selvstændige så som ASE eller DANA, for at høre om de mere fleksibelt beskytter dig.

Også hvis du har fast arbejde, skal A kassen have besked om, at du også er selvstændig for at de kan have deres registreringer på plads.

Om det er en god idé, at være i A-kasse, og lidt mere om reglerne for A-kasse i kapitlet ”A-kasse på side  123.

BANK:

Det er i personlig virksomhed muligt at anvende en personlig bankkonto til firmaet MEN - man skal have banken til at acceptere, at ens CVR nr. bliver tilknyttet en sådan personlig konto, som ”NemKonto” – da dette er et lovkrav.

Det vil ofte kunne betyde, at banken vil kræve, at man så opretter en egentlig erhvevskonto.
Selskaber skal oprette en egentlig erhvervskonto, da man i selskaber ikke må blande personlig økonomi ind.

Meget mere om hvordan man får god kontakt med banken, og hvilke krav man skal forvente at blive møde med i kapitlet ”Bank” på side 61.

STIFTELSE:

Man stifter både virksomhed og/eller selskab hos Erhvervsstyrelsen - på virk.dk i DETTE LINK:

Skulle linket være ændret så kan du bare google, stift virksomhed, så dukker det du behøver op.

Du skal som tidligere nævnt, have besluttet dig til hvilken form, virksomhed eller selskab, du vil stifte, og så guides du som udgangspunkt igennem stiftelsen relativt let.

Du skal altid til en ny førstegangsstiftelse benytte din personlige nemID.

Virksomheder er lettest selv at stifte og der er ikke gebyr for disse.

Selskaber, som er selvstændige juridiske enheder, er mere komplicerede, og kræver forudgående mere arbejde og upload af generalforsamlinger med mere. Der er også et mindre gebyr for at stifte selskab, i skrivende stund 670 kr.

Når du føler dig klar til at stifte, så starter du med at læse kapitlet om netop stiftelse – og det finde du startende på side 54.

Slut på alle de grundlæggende overvejelser, og lad mig så gennemgå tingene dybere.


(OG DET ER SÅ HER DU MÅ KØBE BOGEN HVIS DU VIL LÆSE ALLE GULDKORNENE 😅

Du kan i øvrigt finde alle mine andre bøger her også, med link til både e-bogs versionerne og paperback eller hardcover versioner - værsgo at klikke HER