mandag den 27. august 2018

Frihedskæmper skudt på Løvsangervej


Fra min bog - Krigskorrespondance (link til bogen her hvis mere interesse)- som omhandler mine forældres flugt til Sverige fra oktober 1943 til maj 1945. 

Til forståelse kan jeg kort fortællem at mine forældre, jødisk far og ikke jødisk mor, måtte flygte til Sverige, og efterlade sig bl.a en helt nyfødt pige der endnu ikke var kommet fra fødeklinikken. Mormor og morfar flyttede ud i mine forældres hus, og tog sig så bla.a. af min søster Lone - da de turde tage hende ud fra fødeklinikken. Det betød så desværre også, at mormor, der var alene med Lone den dag, ikke turde åbne kælderdøren da en modstandsmand bankede på, på flugt fra tyskerne. Hun turde ikke risikere de kom med ind, og opdagede min søster. Her er afsnittet fra bogen:



Desværre er der også en tragedie under mormor og morfars ophold på Rypevej.

Der opstod en situation, som jeg ved plagede dem begge efter krigen.

Ganske kort inden krigens slutning, måtte mormor afvise en modstandsmand der søgte skjul på Rypevej. 

Modstandsmanden bankede på kælderdøren og ville skjules. Han fortalte, at der var tyskere i hælene på ham. Mormor turde ikke åbne, da hun jo stod med Lone og store forklaringsproblemer, dersom tyskere trængte ind.

Mormor bad ham prøve et andet sted på vejen, og han løb væk.

Historien kan bla.a. læses på lokalhistorier Gentofte som beskrevet af Dines Bogø.

Den 20 marts 1945 var tre modstandsfolk kørt på cykel ud for at hente våben i Ordrup.
Gruppen bestod af gruppelederen Jørgen Borchost stud. jur., Poul Nielsen maskinlærling hos Atlas og Jens Thomsen, en yngre student.

Ved togviadukten på Bernstoffsvej, lige ved Bernstoffsvejens station, bemærkede de tre, at en bil fulgte meget langsomt efter dem. Fra bilen råbtes stop, og da de tre lagde an til at flygte, blev der affyret skud mod dem.

De delte sig derfor som aftalt. Poul Nielsen og Jørgen Borchorst forsatte på cykel ned af Rågevej. Poul Nielsen blev ramt i foden af skud, men de to klarede sig fri.

Jens Thomsen forsatte til fods.

Her har han tydeligvis søgt ind i huse, eller i alle fald i Rypevej 4. Derfra er han forsat over til Løvsangervej 4, nogle få haver borte.

Forfølgerne viste sig siden at være medlemmer af den såkaldte ”Brøndum gruppe” som bestod af ca. 40 mand, hvoraf halvdelen var danske medløbere. Gruppen udførte fra slutningen af 1943 og frem til befrielsen i nærheden af 100 drab. Herudover udførte de andre drabsforsøg, togattentater og sprængninger af bygninger hvorved mange blev sårede, og en del omkom.

Jens Thomsen nåede frem til villaen Løvsangervej 4. Her smed Brøndum folkene en eller flere håndgranater mod villaen, og truede ejeren, Købmand Frederik Levison og hans hustru med, at villaen ville blive sprængt i luften.

Jens Thomsen hørte råbene og truslerne og valgte at komme ud og overgive sig.

På vej ud til Brøndum gruppens bil, blev han beskudt bagfra, og ramt bl.a. i højre tinding, og han faldt død om i haven.

Tyskerne begravede hastigt Jens Thomsen i Ryvangen. Her blev stedet fundet i juni 1945. 

Jens Thomsen blev endeligt genbegravet den 29. august 1945 i mindelunden, ved siden af sin første gruppeleder, Ejler Hurtigkarl, som blev dræbt i kamp 17. januar 1945.

Dette billede fra Google earth visen den korte afstand mellem Rypevej 4 - nederst i billedet, og Løvsangervej 3, hvor drabet på modstandsmanden fandt sted:



Mere om hele bogen HER


Venlig hilsen 
John Hannover