torsdag den 19. juli 2018

Opstartsbøger

STARTUP SOM LINK 
Den komplette iværksætter bibel. Alle virksomhedsformer samt selskaberne IVS og ApS er gennemgået fra stiftelse til evt. lukning. Skat, moms, regnskab, supervigtige huskelister, faste omkostninger, baglandet, bank, investor og en mængde anden inspiration, i letlæst form

PERSONLIG VIRKSOMHED SOM LINK
Grundig letlæst gennemgang af personlig virksomhed, fra opstart - via drift til evt. lukning 
Den dækker over Enkeltmandsvirksomhed - PMV og Interessentskab I/S

IVS SOM LINK 
IVS. 2. udgave af denne bog indeholder langt mere detaljeret om stiftelse, indskydelse af kapital samt andet nyt materiale. Den helt komplette bog for alle der vil stifte, eller allerede driver iværksætterselskab

ApS SOM LINK
Den komplette bog om ApS som kapitalselskab. Det svære valg, personlig virksomhed, IVS eller nu ApS. Stiftelse i detaljer, holding godt gennemgået, skat, moms, forpligtelser, huskelister der kan forhindre mange vanskeligheder og i det hele taget, inspiration til alle der vil stifte, eller allerede driver et anpartsselskab. Danmarks nok mest komplette bog om ApS


I ALLE LINKS KAN DU SE INDHOLDSFORTEGNELSEN INDEN DU SKAL BESLUTTE DIG.



tirsdag den 17. juli 2018

Startup - Gratis kapitel


OVERVEJ STÆRKT AT KØBE BOGEN STARTUP - SOM DÆKKER NOGENLUNDE ALT DU BEHØVER VIDE HVIS DU VIL VÆRE SELVSTÆNDIG ELLER ER NYSTARTET



Start her med hele indholdsfortegnelsen, og så får du gratis hele afsnittet om Grundliggende overvejelser, som appetitvækker:

Indledning og alt det grundliggende             
Under 18 år                                                             
Valg af selskabsform                                           
Personlig virksomhed                                         
Virksomheds SkatteOrdningen VSO             
Hobby virksomhed                                               
IVS og ApS                                                                
Forskelle mellem IVS og ApS                            
Salg af anparter, ny partner ind i selskab    
Ejeraftale                                                                  
Løn eller udbytte i selskab                                 
Stiftelse af virksomhed og selskab                  
Omdannelse, personlig virksomhed              
Bank                                                                            
Investor                                                                      
Forretningsplan                                                      
Budget – drift og likviditet                                  
Skat i virksomheder og selskaber                    
Skat på løn eller udbytte i et selskab               
Moms                                                                           
Regnskab – drift, status og afskrivninger      
Bogføring – gode råd                                              
   Afskrivning af tab på kunder – skat og moms 
Fradrag                                                                       
A-kasse, dagpenge m.m.                                      
Import fra uden for EU                                        
Dropshipping                                                           
Varemærke, designbeskyttelse og patent      
Konkurs, Insolvens, tvangsopløsning             
Gældssanering                                                          
Lukke virksomhed                                                  
Lukke et selskab                                                       
                                     Afslutning

GRUNDLÆGGENDE OVERVEJELSER:

Dette kapitel skal give dig grundlæggende viden, om at stifte og drive selskab, men alle de vigtige punkter har siden deres helt eget kapitel, som du bør gennemlæse siden.

Her får du blot en god smagsprøve og forståelse for en række af de overvejelser, du skal igennem. Se det som en hurtig gennemgang for de lidt ”utålmodige”.

Alt det, som kan kræve mere gennemgang, er siden gennemgået i helt egne kapitler for alle væsentlige punkter, så læn dig bare godt tilbage, og betragt dette som en indledning der skal give dig helt grundlæggende basisforståelse.

-------------

Danmark regnes for et af de lande, det er lettest at stifte og drive virksomhed i. Årsagerne er mange.

Alle over 18 kan uden omkostninger stifte personlig virksomhed – og for ganske små omkostninger, stifte selskab.

Er man ikke fyldt 18, må man ikke drive noget som virksomhed, heller ikke uden registrering. Det skyldes værgelov og selve det forhold, at man jo ikke kan indgå bindende aftaler. Der kan søges dispensation, og der er flere andre muligheder, som er gennemgået siden i eget kapitel om virksomhed hvis man er under 18.

Inden man stifter firma, skal man igennem nogle beslutninger og gennemgå nogle tanker:

HVAD VIL JEG?

Overraskende ofte ser man på Facebook og i fora spørgsmål som: ” Jeg vil være selvstændig – hvad skal jeg lave?”

Det er en lidt underlig indgang til hele det at ville være selvstændig.

Der er vel ikke noget galt ved at ville vælge det selvstændige, fordi man ikke kan finde på andet, men det er nok sjældent en lykkelig indgangsvinkel.

Man behøves ikke elske præcis det emne man vælger som selvstændig, men det skader ikke motivationen, hvis man gør det. At man ikke nødvendigvis skal elske alt omkring ens virksomhed, kan jo illustreres en del ved, at der findes lykkelige selvstændige bedemænd, kloakmestre og skorstensfejere.

Der er folk, der måske beskæftiger sig med noget, som de fleste ikke umiddelbart ville finde var sjovt, men disse mennesker har en anden meget vigtig iværksætteregenskab: De kan sætte professionel stolthed øverst, efter et motto om, at hvis ”noget er værd at gøre, så er det også værd at gøre godt”

Det er for mig at se noget af det vigtigste som en iværksætter kan gøre sig klart.

Uanset hvad man vælger, vil der være op og nedture. Ting der er sjovt i begyndelsen, men ikke nødvendigvis er lige så sjovt efter et par år. Det er her evnen til at bide sig fast får iværksætteriet til at holde.

Jeg vil dog altid som udgangspunkt råde til, at man kaster sig ud i noget, som har ens interesse, det vil ofte gøre opstarten lettere.

Omvendt skal man så passe på, at man så ikke bare ender med at flyde med strømmen, og måske vælger efter det man hører vennerne tale om, eller noget man tror, man bliver verdensmand på over en nat.

Eksempler på noget der kan gå galt er f.eks., når rigtigt mange samtidigt kaster sig over ”webshop” med telefon-covers og lignende gadges fra billige Kina-leverandører.

Det kan virke som en fin ”shop”, som alle vennerne sikkert gerne ville være kunder i, men virkeligheden kan let være, at der er mange dårlige varer med reklamationer til følge, og så vil der også ofte være nogle meget store spillere, som allerede køber ind for store summer, og dermed har lave indkøbspriser, som man kan have meget svært ved at konkurrere imod.

Det, som ved første tanke, kan virke så oplagt og smart, er måske alligevel, når alt kommer til stykket, slet ikke det rigtige valg.

Du må også gerne tænke ud af boksen. Find et område, hvor du måske kan se, at markedet ikke allerede er oversvømmet. Det kunne være noget du måske selv har savnet på markedet, eller noget du har set i andre lande.

Det kan godt være, at der så ikke allerede fra første dag står helt så mange kunder klar på spring, men omvendt kan du måske bygge dit eget marked op, lige så stille og roligt.

Træk på dit netværk, og skab nye netværk, brug sociale tjenester, Facebook, google+ LinkedIn og andre. Overvej en egen blog, hvor du kan fornemme, om der er interesse for dine tanker, inden du går i gang.

BAGLANDET:

Få familien til at støtte dine planer. Du vil behøve en stærk opbakning fra din familie, specielt den nærmeste familie. Både forståelse for, at pengene ikke kommer ind med samme regelmæssighed som en fast månedsløn giver, og i mange fald også forståelse af, at du er nødt til at bruge både mange timer, og dedikere mange tanker, på dit selvstændige projekt.

MANGE VIL GERNE HAVE EN MAKKER ELLER INVESTOR MED FRA START:

Det kan sagtens være en god ide ikke at være helt alene om et nyt projekt, men risikoen er også stor for, at det viser sig, at den person, som du har det godt med som ven, alligevel ikke passer til at samarbejde med dig om noget rigtigt seriøst.

Jeg oplever mange skole- eller studiekammerater, som starter et eller andet projekt op, og som ikke alene kører hurtigt død i projektet, men som samtidigt mister et godt venskab på det.

Specielt den her med, at DU har fået en super idé til en app som kan revolutionere verden, og nu bare skal have en IT kyndig programmør til at lave alt arbejdet - mod at I så deler alt fremover, har ofte rigtigt dårlige fremtidsudsigter. Den der skal arbejde hårdt for projektet, kan let køre træt i, at den anden står med mindst lige så stor ejerandel, bare fordi det var der idéen kom fra.

Det må slås fast, at det er meget vanskeligt at få en makker eller tilmed en investor interesseret i ens projekt, så længe det udelukkende er på idé-plan.

Idéer er vanskelige at finansiere. Det vil være langt lettere, hvis du viser, at du selv kan føre en idé ud over rampen.

Det er fint, at et par samarbejdspartnere kan hver sine ting, men det holder meget sjældent, hvis det du byder ind med mest er en god idé, og det som en makker så skal byde ind med, er enten en masse hårdt arbejde, eller – en større sum penge.

Mange vil også så hurtigt i gang, at de reelt ikke har penge til at klare en opstarts periode. Så kommer tanken om at finde en ”investor” hurtig på banen.

Banker er ikke lette at have med at gøre for start-up virksomheder. De kræver sikkerhed og kan have svært ved at gennemskue det geniale i nye projekter.

Man skal så bare være forberedt på, at investorer i sagens natur er dyrere end almindelig bankfinansiering. Det skyldes, at investorer oftest er parate til at løbe en noget større risiko, end man ville forvente fra en bank.

Det er derfor meget vigtigt, at man nøje overvejer, om man vil betale ganske meget i rente – eller selvbestemmelse, for at få en investor med i projekt, og ofte risikere at miste en del af ejerskabet.

Du kan let være bedre stillet ved at indstille dig på, at det kan tage tid for forretningen at vokse sig stor, og at du måske skal have anden indtægt ved siden af, imod til gengæld selv at være ”herre i eget hus”.

Det betyder ikke, at du på forhånd skal vende dig helt bort fra investorer, absolut ikke, blot skal du være meget velforberedt og velovervejet, inden investorer søges. Kapitlet om investorer – mange forskellige former for investering, crowdfunding mm kan findes fra side 65

UNDERSØG DIT MARKED:

Start med at undersøg markedet så grundigt du kan. Gå internettet i gennem for alle mulige shops eller produktioner der leverer noget der kan sammenlignes med det du vil i gang med.

Notér priser, kvaliteter, leveringsbetingelser og leveringstider ned.

Prøv så selv at hente priser hjem. Det kan være lidt vanskeligt at få tilbud ud at store leverandører - uden at have et CVR nummer som firma bag sig, og hvis det er varer fra uden for EU, så er der krav om importregistrering, selv for noget som simpeLt som at få prøver hjem, så det kan være en forudsætning, at du, inden du går i gang, får stiftet et firma og opnår et CVR nummer.

Prøv så med nogle simple kalkulationer at beregne hvad du nu kan tjene på varen. Indkøbsprisen + evt. told og fragt og alle andre omkostninger + din fortjeneste – og se så, om du rammer en salgspris, der ligger op ad de firmaer du skal kunne konkurrere med.

Overvej også, om du tror du kan give en helt anden service end de kan, eller på anden måde stå stærkt nok i konkurrencen.

Se så hvor mange stk. du rent faktisk skal forvente at sælge, før du kan leve af det. Tænk på, at der skal omsættes rigtigt meget, før du har f.eks. 280.000 kr. før skat i overskud, og først der, tjener du formentlig bare en minimumsløn.

Mange vil tænke, at ”Jeg skal da ikke have så meget, jeg bor alene og billigt” men det er alligevel smart i alle fald at tænke så langt frem, at man har gjort sig overvejelser om, hvordan det man kaster sig ud i, skal kunne give bare hvad der svarer til det laveste almindelige lønniveau.

Hvis ”leve af det” betyder bare 280.000 før skat til en selv, så vil man, efter vareforbrug og  andre omkostninger ofte skulle sælge for langt mere end ½ million kroner, før det er muligt at have de 280.000 kr. før skat til sig selv.

HOBBY-START vil være noget mange tænker i.

Her skal man ikke leve af det, men faktisk bare som minimum ikke sætte penge til. Det kan jo så køres sammen med studium eller fast arbejde.

Selv sådanne små virksomheder skal betale skat af al fortjeneste, og hvis målet er, at man en dag vil leve af firmaet, så må man fra starten gennem den sure beregning af, hvor meget skal jeg omsætte før jeg kan leve af det.

Mange tror, at hobbyvirksomhed er en særlig virksomhedsform, og at der er penge at tjene, helt uden skat og moms. Der findes ikke en virksomhedsform der hedder hobbyvirksomhed. Det er en skatteform og – man skal betale skat af alt man tjener, lige fra den første krone, også ved indtjening i hobbyvirksomheder.

Se særligt afsnit side 38 om begrebet - hobbyvirksomhed.

SÆLGE VARER ELLER TJENESTER:

Varer er alt det fysiske man kan røre ved, mens alt der består af en tjeneste der ydes, f.eks. en håndværkertjeneste, eller salg af elektroniske gadges og services og alt det som kan downloades, er ydelser.

Det er helt klart, at der umiddelbart er langt mere risiko ved at sælge varer, end ved at sælge tjenester og ydelser.  Varer kan ende med at ligge usolgt på lageret og, der kan være garantier og returneringer fra kunder.

Tjeneste / ydelser, hvor man udfører arbejde for andre, kræver ofte ikke kapital til råvarer, men der kan stadigt være garantier der skal opfyldes.

Netop spørgsmålet, om du vil beskæftige dig med varer eller tjenester, vil ofte være ret afgørende, når du skal beslutte dig for hvilken firmaform du skal vælge. 

FIRMAFORM:

Dette er en meget afgørende beslutning. Der er stor forskel på, om man vil have virksomhed som man hæfter personlig i, men til gengæld har rigtigt mange andre fordele ved, - eller om man vil have selskab, som generelt fritager for personlig hæftelse.

Hvilken form man vælger, virksomhed eller selskab vil bero på mange ting.

Hæftelsen: Hvor stor risiko har man?  Stor risiko, så taler en del for selskab.

Ofte kan risiko dog aftalemæssigt begrænses, lige som man jo også selv ofte er herre over gældsætning. Mener man, at det projekt man skal i gang giver en lille risiko, så er der meget, der kan tale for personlig virksomhed.

Kan man forudse en lidt større risiko, så er selskabet det oplagte valg.

Også hvis man forventer at ville tage partnere ind, eller sælge dele af firmaet, så taler rigtigt meget for at starte i selskabsform

Jeg tager det med her som et af de første punkter for, at du skal være klar over, at det er en meget afgørende beslutning, men det er så kompliceret, at dette har sit helt eget kapitel – virksomhed eller selskab på side 30.

FORRETNINGSPLAN:

Det er moderne og smart med ord som – som just f*ucking do it – og ”spring ud – eksekvering er konge”.

Der er også meget sandt i det. Idéer der bare ligger på et tegnebræt fører jo ikke til virksomhed, men omvendt skal man også gøre sig klart, at meget få rent faktisk får succes, ved helt at springe en forretningsplan over.

Jeg holder med om, at en idé som sådan ikke er det store værd før den udføres, men det forhindrer ikke, at man lige sætter sig ned, og tænker tingene igennem.

En forretningsplan er ikke noget man laver for sin banks skyld, selv om det ofte kan være nyttigt at have en plan at fremlægge dér. Det er først og fremmest for ens egen skyld, man skal udarbejde en forretningsplan.

Den vil meget sjældent holde, og skal ikke være en spændetrøje, men den skal være med til at holde lidt fokus på målet, og man kan sagtens løbende ændre til plan 1, 2 og 3 - men gem alle de originale planer.

Det er ikke et ”videnskabeligt værk”. Tværtimod vil det meste i en god forretningsplan være helt almindelig sund fornuft.

Basis er lidt i stil med: Hvem er jeg? Hvad vil jeg og hvor vil jeg hen? Hvordan skal jeg komme derhen? Og hvornår har jeg planer om at komme frem?

Forretningsplaner i større detalje vil du finde i helt eget kapitel – forretningsplan på side 73

BUDGET:

Et budget er vigtigt at have. Uanset man skal stifte noget stort eller småt, er det vigtigt, at man inden man går i gang, kontrollerer, om man nu også har de penge der skal til. Ofte vil der være en del udgifter i en længere startperiode, inden der kommer indtægter.

Her er det netop så vigtigt med et budget, der kan sikre en imod grimme overraskelser. Alt for mange nystartede, går ned på slet ikke at lave budget.

Det behøver igen ikke være raketvidenskab. Det er oplagt, at de fleste vil tænke: Hvordan i al verden skal jeg vide hvor meget jeg vil sælge eller tjene.

Svaret er, at det ved man som regel heller ikke, og så må man lave et budget med så lave omkostninger som muligt, og se om DET er nok til, at selv den laveste forventning om indtægter, kan få det til at løbe rundt.

Kan det ikke det ud fra et overskueligt tidsforløb – ja så er den jo gal.

Det er oplagt nok, at der altid vil være en del usikkerhed, men hvis man forholder sig realistisk til evt. forventede indtægter, så vil man normalt godt kunne frembringe et fornuftigt budget.

Ofte vil man være nødt til selv at kunne finansiere sit eget liv uden indtægter, i en opstartsperiode, det er nok noget af det, alt for mange vælger at overse.

Budget og likviditetsbudget i større detalje vil du finde i helt eget kapitel – Budget på side 80.

SKAT:

Skat er noget alle skal betale. Der er ikke nogen undergrænse og ingen omsætning der er for lav til at man skal beskattes af et overskud. Skat betaler man af sit overskud lige fra den første krone.

Alle penge man skal kunne bruge frit på sig selv, vil inden man har dem i hånden, helt overordnet være beskattet med en procent der svarer helt til den man betaler ved arbejdsindkomst.

I almindelig personlig virksomhed der ikke benytter Virksomheds Skatte Ordningen – VSO – betaler man skat af virksomhedens overskud, helt uanset man hæver penge eller skyder penge ind.

Hvis man ikke vil hæve hele virksomhedens overskud til sig selv, så kan man i personlig virksomhed, benytte Virksomheds Skatte Ordningen – VSO. VSO gør det muligt for ejere af personlig varsomhed, at betale en foreløbig skat af alt der ikke hæves personlig, svarende til selskabsskat i selskaber.

Den er som beskrevet andetsteds ganske kompliceret, og for de fleste vil det være nødvendigt med revisorhjælp. Se mere om dette i selve afsnittet om Virksomhedsskatteordningen VSO på side 34.

I selskaber udbetaler man løn, også til sig selv som ejer, og lønnen beskattes som personskat – mens den del man ikke hæver som løn, beskattes med selskabskat på 22 % (2016).

Det er langt fra så oplagt som det lyder, at det altid er en fordel at undgå personlig beskatning. Ofte vil det være en fordel, blot at modtage det man kan, og betale almindeligt bundskat.

Der er ikke nogle egentlige beskatningsforskelle mellem det man betaler i skat af personlig indkomst som lønmodtager, og det man betaler som ”firmaejer” samlet set over tid.

I firmaer kan skat ofte delvist udskydes, men i sidste ende, med mindre man har lommer i ligklæderne, ender skattefar med at få sin andel.

Skat i større detaljer, inkl. udbytteskat og andet relevant, vil du finde i helt eget kapitel – skat  på side 84

MOMS:

Momspligt opstår, som det så smukt er beskrevet i loven: I det øjeblik det er åbenlyst at ens omsætning vil overstige 50.000 kr. på enhver 12 mdr. periode frem og tilbage.

En ofte gentaget misforståelse er brugen af ordet ”indtjening” af folk der konstaterer, de ikke behøver moms, fordi de ikke regner med at tjene mere end xxx. 

Det er ikke indtjening, men omsætning som er afgørende. Omsætning er som udgangspunkt lig med salg.

Man kan godt vælge at vente med at momsregistrere sig, til man ser, at man rent faktisk vil komme over grænsen på 50.000 kr. men det er ikke en bundgrænse.
Det er - når det er åbenlyst man vil komme over 50.000 kr. på en hver 12 mdr. periode frem eller tilbage, at man skal registrere sig.

Gør man ikke det, kan man pålægges moms af al den omsætning man havde inden man registrerede sig, og tilmed et tilsvarende beløb oven i som bod.

Man må gerne frivilligt momsregistrere sig uanset lav omsætning.

Er man ikke momsregistreret, må man ikke trække købsmoms fra og ikke lægge salgsmoms på sine priser.

Er man momsregistreret, må man trække dansk købsmoms fra alle sine indkøb og slipper også for udgift til moms ved f.eks. import. Til gengæld skal man lægge moms på alle salgspriser til danske kunder.

Der er meget mere om moms i større detalje i helt eget kapitel – moms på side 91.

REGNSKAB:

Uanset virksomhedsform – ja sågar selv hvis man driver virksomhed uden registrering, skal man føre regnskab over alle indtægter og udgifter, og man skal betale skat af sit overskud.
Virksomheder – de personlige - skal føre regnskab efter bogføringsloven, mens selskaber som IVS og ApS - derudover skal følge ”årsregnskabsloven”

VIRKSOMHEDER omfatter personlige virksomheder og kendes under formerne Enkeltmandsvirksomhed, Personlig Mindre Virksomhed PMV og Interessentskaber I/S.

De hører alle til i regnskabsklasse A og er ikke omfattet af revisorpligt ligesom deres årsregnskab ikke skal offentligøres.

Alle mindre SELSKABER som IVS og ApS hører til regnskabsklasse B og de er forpligtede til at offentligøre årsregnskabet.

Der findes i dag rigtigt mange gode regnskabsprogrammer, lige fra det helt gratis www.dinero.dk, som også findes i en fin betalings ”plus” version, til Billy eller E-conomic, for bare at nævne nogle få.  Et sådan regnskabsprogram skal du vælge at bruge. Drop alt om håndskrevne regnskaber eller Excel.

Jeg har udgivet en e-bog og paperback, ”Introduktion til regnskab”,    http://jh-e-books.blogspot.dk/2015/11/regnskab.html som vil kunne hjælpe dig, men du kan også overveje, at finde en ”online-bogholder” som for forholdsvis små penge, kan klare et let regnskab.

Du finder mere om regnskab gennemgået i kapitlet Regnskab på side 96.

UNDER 18 ÅR

Man må ikke drive noget i virksomhedsform, med mindre man enten er 18 år eller har fået dispensation fra statsamtet til at drive virksomhed.

Det skyldes, at man jo ikke kan drages til ansvar for aftaler og i sagens natur, må både kunder og leverandører forvente, at de personer de handler med, kan indgå forpligtende aftaler.

Det vil også være umuligt at få en aftale med en bank, en konto til erhvervsbrug og en betalingsløsning, hvis man ikke er 18 år og har et CVR virksomhedsnummer.
Er man under 18 år, så findes der muligheden for dispensation ved at ens forældre/værge påtager sig ansvaret, indtil man er 18 år. Det gives kun til personlig virksomhed og ansøgning sker til ”statsamtet”.

En anden mulighed er, at få en person over 18 til at stifte et selskab, og sælge anparterne til den der ikke er 18 år.

Derved vil den ikke myndige kunne være ejer af selskabet, men som direktør skal der være en person over 18 år tilknyttet.

Meget mere om disse muligheder og reglen om, at man ikke må drive firma som umyndig sammen med løsningsforslag i kapitlet ”Under 18 år” på side 22.

A-KASSE OG DAGPENGESAMMENHÆNG:
Hvis du vil være selvstændig, så skal du huske at orientere din A-kasse om, at du nu driver firma som selvstændigt.

Du bør i din a-kasse blive overflyttet til at stå som selvstændig eller deltidsselvstændig, og du skal undersøge hos dem, hvordan du er beskyttet ved arbejdsløshed. Et godt råd kan være at tale med A-kasser specielt for selvstændige så som ASE eller DANA, for at høre om de mere fleksibelt beskytter dig.

Også hvis du har fast arbejde, skal A kassen have besked om, at du også er selvstændig for at de kan have deres registreringer på plads.

Om det er en god idé, at være i A-kasse, og lidt mere om reglerne for A-kasse i kapitlet ”A-kasse på side  123.

BANK:

Det er i personlig virksomhed muligt at anvende en personlig bankkonto til firmaet MEN - man skal have banken til at acceptere, at ens CVR nr. bliver tilknyttet en sådan personlig konto, som ”NemKonto” – da dette er et lovkrav.

Det vil ofte kunne betyde, at banken vil kræve, at man så opretter en egentlig erhvevskonto.
Selskaber skal oprette en egentlig erhvervskonto, da man i selskaber ikke må blande personlig økonomi ind.

Meget mere om hvordan man får god kontakt med banken, og hvilke krav man skal forvente at blive møde med i kapitlet ”Bank” på side 61.

STIFTELSE:

Man stifter både virksomhed og/eller selskab hos Erhvervsstyrelsen - på virk.dk i DETTE LINK:

Skulle linket være ændret så kan du bare google, stift virksomhed, så dukker det du behøver op.

Du skal som tidligere nævnt, have besluttet dig til hvilken form, virksomhed eller selskab, du vil stifte, og så guides du som udgangspunkt igennem stiftelsen relativt let.

Du skal altid til en ny førstegangsstiftelse benytte din personlige nemID.

Virksomheder er lettest selv at stifte og der er ikke gebyr for disse.

Selskaber, som er selvstændige juridiske enheder, er mere komplicerede, og kræver forudgående mere arbejde og upload af generalforsamlinger med mere. Der er også et mindre gebyr for at stifte selskab, i skrivende stund 670 kr.

Når du føler dig klar til at stifte, så starter du med at læse kapitlet om netop stiftelse – og det finde du startende på side 54.

Slut på alle de grundlæggende overvejelser, og lad mig så gennemgå tingene dybere.


(OG DET ER SÅ HER DU MÅ KØBE BOGEN HVIS DU VIL LÆSE ALLE GULDKORNENE 😅

Du kan i øvrigt finde alle mine andre bøger her også, med link til både e-bogs versionerne og paperback eller hardcover versioner - værsgo at klikke HER